Værd at vide om nummerplader

Skrevet af webmaster

14/03/2019
Denne artikel er til for at gøre dig klogere på vigtigheden i nummerplader, og de regler som også gælder.

Dagens topnyheder

Sådan bestiller du en nummerplade

Der kan være mange grunde til, at ville bestille en nummerplade. Det er rigtigt vigtigt, at man altid har registreret sin bil (eller andre køretøjer), og dermed også forsyner bilen med nummerplader. En bil skal altid have en fastsat nummerplade bagpå, og en fastsat nummerplade foran. Disse nummerplader følger bilen, så længe den er registreret, og dette betyder ikke, at du skal skifte nummerplader ved salg af bilen. Mangler du én nummerplade, eller to, køber du dem ved en nummerpladeoperatør eller hos Motorstyrelsen. Et sæt nummerplader koster 1.180 kroner samt et gebyr på 200 kroner. Skal du blot have én plade, koster dette 590 plus gebyr på 200 kroner. Skal du have en tredje nummerplade, koster dette 110 kroner. Ønsker du en helt speciel nummerplade, så koster dette 9.180 kroner plus gebyr på 200 kroner. 

Der kan være mange årsager til at skulle bestille nummerplader. Har du mistet eller fået stjålet dine nummerplader, så skal du melde dem stjålet ved politiet og erklære dem bortkomne i Mosterregisteret hos TastSelv med NemID. Gælder det én enkelt nummerplade, så kan du enten afmelde køretøjet, eller du kan bestille en erstatningsnummerplade. 

Har du købt en brugt bil med nummerplader, så bør du tjekke nummerplade oplysninger, og altså tjekke bilen og undersøge synsrapporter, gæld og kilometerfusk.

Sådan monterer du nummerplader

Der er klare regler og reguleringer for nummerplader og deres montering. Reglerne lyder blandt andet, at de skal være solidt monteret på bilen. De skal også være fastgjort med minimum to skruer og bolte. Denne fastsætning må samtidig ikke gå ud over nummerpladen. Tal og bogstaver på pladen skal være læselige. Dette betyder, at der skal sættes hætte på skruerne i samme farve som det sted på pladen, de dækker. Disse hætter må kun kunne fjernes med værktøj, og dermed skal de sættes meget godt fast. Har du en nummerplade fra før 1976 glæder disse regler ikke. 

Udover de ovenstående regler, så er der fire alternative fæstningsmetoder.

Den første metode tager udgangspunkt i en nummerpladeramme som skrues fast på bilen, og så fæstnes nummerpladen på rammen. Her er der tre forskellige måder at fastgøre pladen. 

Den anden metode omhandler en rustfri stålramme med aluminiums bagplade. Her låser du nummerpladen fast mellem ramme og bagplade med seks låse. Selve rammen monteres på kofanger/karosseri. Den tredje metode bruger nitter i stedet for skruer. Disse monteres ved at bore hul i nummerpladen og det underliggende materiale, som nummerpladen skal monteres på. Nitterne skal derefter fastgøres i hullerne ved hjælp af en nittetang, og hætter skal dække nitterne. Den fjerde metode består af en blindnitte som fæstnes med en nitte-pistol. Du borer et hul i en nummerplade og i kofanger, og fører nitten igennem begge huller. Herefter dækker du nitten. 

Fælles for alle metoder er, at pladen skal være meget solidt monteret på bilen, netop så pladerne ikke kan mistes eller stjæles. Samtidig er det vigtigt for alles sikkerhed, at nummerpladerne er lette at læse, og derfor skal skruerne matche farven, hvor de dækker.

Nummerplade og brugte biler

Når du skal af afmelde et køretøj, skal det gøres hos Motorstyrelsen. Dette koster 60 kroner, og dit forsikringsselskab får automatisk besked med det samme. Det betyder også, at al opkrævning bliver afmeldt med det samme. Du kan samtidig få penge tilbage, hvis du har betalt afgift for en længere periode, som du ikke længere skal have dækket. Når du har fundet en ny ejer til bilen, skal denne person omregistrere bilen inden for tre uger gennem TastSelv og NemID. Ønsker din køber at prøvekøre en afmeldt bil, så kan dette gøres med prøvemærker. Disse bestilles også ved Motorregisteret. Overvejer du at sælge eller købe en brugt bil, kan du med fordel besøge bilhandel.dk/brugte-biler og læse mere.