Når vi taler om GTM i dag, handler det altid om tidszoner, men faktisk startede GMT med en mere prominent anvendelse.
Her kan du læse om historien bag, og hvordan du anvender GMT.
GMT
Jorden er inddelt i 24 tidszoner, og regioner, stater og lande har hver deres tidszone, der afhænger af, hvor på kloden de befinder sig.
De fleste mennesker har prøvet at rejse til lande, hvor de måtte indstille uret, når de kom frem, så det kom til at passe med den lokale tid på stedet – altså den tidszone, som de nu var landet i.
GTM anvendes efterhånden kun i lande på det afrikanske kontinent og i ikke mindst i Vesteuropa, da al angivelse af tid i dag justeres ud fra tidstandarden UTC.
Greenwich Mean Time
GMT er en international tidsstandard og forkortelsen GMT står for Greenwich Mean Time.
I landsbyen Greenwich, der ligger nær hovedstaden London, i England, løber hovedmedianen nemlig igennem, og det placerede således den dengang lille landsby på det store verdenskort.
Det vil sige, at Jorden er 0 i breddegraden i Greenwich på den store median, der Nordpolen ril Sydpolen og altså går lige igennem the Old Royal Observatory, og det der i dag er en forstad til London.
GMT bliver også kaldet for universaltiden i denne del af verdenen, og klokkeslæt reguleres efter den her i denne del af Europa, men det er langt fra alle steder i verden at den er standard.
Tidszonerne i GMT er nemlig lidt gammeldags på nogle punkter. For eksempel er den baseret på soltiden i Greenwich, deraf navnet, i London.
I Danmark er det den tidsangivelse vi bruger, og vi har været tilsluttet den siden 1. januar 1894.
Vores normaltid herhjemme i Danmark tager ændrer sig derfor med en time for hver 15. længdegrad.
Vi anvender begrebet centraleuropæisk tid og forkortelsen CET, når vi beskæftiger os med den i international sammenhæng, fordi den er en del af det zonetidssystem, der findes på internationalt plan.
Selvom GMT ofte benyttes som synonym for den universelle tidsmål UTC, der står for Coordinated Universal Time, så er der faktisk forskel på de to tidsstandarder.
Det er dog kun få tiendedele af et sekund, at GMT og UTC afviger fra hinanden, og dette skyldes, at den hastighed som kloden roterer med, er uregelmæssige rotation.
Betegnelserne inden for GMT
Da Greenwich er udgangspunktet, er det ikke overraskende, at den lokale tid her omtales som GMT+0.
Europa strækker sig over 3 zoner.
- Eastern European Time
- Central European Time
- Western European Time
Det vil sige, at landene der befinder sig i de forskellige zoner, bliver benævnt med et + i forhold til den engelske tid og det antal af timer, der skal lægges til i forhold til normaltiden.
Så hvis klokken er 17.45 i London lige nu, så er den:
18.45 i Madrid, der er en time foran og dermed har betegnelsen GMT+1
18.45 i Paris, der ligger på linje med Madrid, og derfor også er en GTM + 1
18.45 i Danmark der også er en GTM + 1
Alle disse byer ligger nemlig i den centraleuropæiske zone.
19.45 er den derimod i Kiev, der har betegnelsen GMT+2
19.45 er den også i Bukarest, der ligger på samme linje og derfor også er GMT+2
Disse byer kører nemlig på østeuropæisk normaltid.
20.45 er klokken på samme tid i Minsk, der befinder sig i GMT+3
20.45 er den også i Moskva, der dermed også er GMT+3
Her er der dog kun tale om normaltid, det vi kan kalde for vintertid.
Når vi skifter til sommertid, påvirkes tallet nemlig.
Briterne går over til at bruge British Summer Time BST, hvilket lægger en ekstra time på. Danmark bruger også sommertid, hvilket betyder, at vores GMT tid bliver + 2 timer.
Afløseren
GMT blev frem til 1972 brugt som tidstandard, men blev droppet af forskerne i løbet af 1960’erne, der i mellemtiden havde taget en ny standard til sig. De justerede på det i løbet af årtiet, og UTC, der står for Coordinated Universal Time, blev derfor det nye internationale tidsmål i 1972.
Al angivelse af tid justeres i dag ud fra UTC, og derfor gik GMT fra at være en standard til blot at være en tidszone.
Har du brug for at kende tiden i UTC, skifter du så at sige blot bogstaverne ud. Det er nemlig de samme til, der gør sig gældende, så lige der er det ikke så kompliceret endda.
