Jorden er inddelt i 24 tidszoner, hvilket er en ret logisk måde at gøre det på modsat for eksempel den måde man har valgt at dele tiden op på i engelsktalende lande med AM og PM, for der er jo 24 timer i døgnet og dermed ikke så meget at tage fejl af.
Dog fungerer det lidt anderledes, når vi taler om tidszoner ikke bare tid.
UTC
UTC står for Coordinated Universal Time. Det er det internationale tidsmål, som bruges i forbindelse med tidszone, og det blev det indført i 1972, hvor også atomtid, der er det mest nøjagtige tidsmål, kom til for alvor.
International Atom Tid forkortes TAI og er en atomtidsskala, der har været tilgængelig siden 1956.
TAI er en forkortelse af Temps Atomique International, og den anvendes fortsat i nogle videnskabelige sammenhænge. Her benyttes der ikke de såkaldte skudsekunder, som anvendes i forbindelse med UTC, så den fordelen ved TAI er, at tidspunkter altid kan sammenlignes direkte.
UTC er baseret på International Atom Tid, men der bliver jævnlig fjernet eller skudt sekunder ind, således at UTC ikke kommer til at afvige ret meget fra den astronomiske tid, kaldet UT1. Denne er nemlig baseret på Jordens rotation.
Tiden i Danmark kaldes for UTC + 1 time eller UTC+2, hvor standardtiden angives som UTC+0.
Når der er to, er det fordi, at vi i Danmark bruger centraleuropæisk tid, og fordi vi skifter mellem sommertid og vintertid.
Normal tid hedder således UTC+1, mens sommertid bliver til UTC+2.
Tidszoner
Lande, regioner eller stater ligger i forskellige tidszoner. De fleste har prøvet at rejse i andre lande, hvor de blev nødt til at indstille deres ur til den tidszone de befandt sig i der.
Den afvigelse som de forskellige tidszoners har fra UTC, bliver angivet med enten et plus eller et minustegn samt et tal.
Rundt I verden er der i laboratorier opstillet atomure, der måler tiden, men da selv atomure ikke altid går ens, koordineres tiden via internetservere.
Her bruger de en protokol kaldet NTP til at udveksle informationerne om tid.
UTC-tid er fastlagt ud fra et antal atomure. Indimellem justeres UTC med et skudsekund for at sikre, at UTC passer med Jordens rotation. Alle andre tidszoner fastlægges ud fra UTC.
UTC har efterfulgt et andet tidsmål, GMT, der står for Greenwich Meridian Time og som stadig nævnes af og til i forbindelse med angivelse af tid, men det bruges ikke længere af forskerne.
I 1960 formaliserede International Radio Consultative Committee begrebet UTC og i 1967 tog de navnet Coordinated Universal Time til sig
UTC blev efterfølgende justeret adskillige gange frem til 1972, hvor det med indskydelse af sekunder kom til, og GMT er nu reduceret til at være en tidszone.
Du støder bl.a. på begge tidsmål, hvis du tager et webinar online – specielt fra de engelsktalende lande. Her vil tidspunktet ofte fremgå i forskellige tidszoner, deriblandt UTC og GMT.
GMT anvendes efterhånden kun i lande på det afrikanske kontinent og i ikke mindst i Vesteuropa.
Al angivelse af tid justeres i dag ud fra UTC.
Coordinated Universal Time
Som du måske har bemærket, så passer rækkefølgen af bogstaver i UTC ikke med ordene Coordinated Universal Time.
UTC er nemlig sammenblanding mellem to direkte forkortelser.
Den ene er den engelske betegnelse Coordinated Universal Time, hvilket bliver til CUT, mens den anden er den franske betegnelse, der hedder Temps Universel Coordonné, hvilket bliver til TUC.
Det er således et kompromis, der er tale om, når vi bruger betegnelsen UTC.
Hvad er zulutid?
Du kan komme ud for at støde på begrebet zulutid i nogle sammenhænge.
Dette henviser også til UTC.
Betegnelsen er knyttet til militær og til flyvning.
Her bruges det, når det handler om opgaver der strækker sig ind over forskellige tidszoner.
Det kan for eksempel være et angreb, der skal koordineres eller et civilt fly, der skal fra en tidszone til en anden.
Det er en lidt gammeldagsbetegnelse, der er opstået i 1950érne og stammer fra GMT, hvor bogstavet z blev anvendt for begrebet zero-time ligesom Greenwich-meridianen. Med andre ord nultid, og da radiokommunikation benytter sig af ord til at beskrive bogstaver, såsom Charlie, Tango og Bravo, blev bogstavet z altså til zulu.
Nu ved du stort set alt, hvad du behøver at vide omkring den koordinerede universaltid.
Det kan være ret forvirrende at skulle finde rundt i alt det med tidszoner, og hvad der ligger bag de ting vi tager som en selvfølgelig i dag.
