26/03/2020
God bedring
Hvad skal man skrive på et kort til en der er syg og som vil ønske god bedring? 
Det får du svaret på her samt 10 skabeloner som du frit kan bruge.

Mest læste i dag

Det kan være lidt svært at være kreativ, når man skal skrive til en syg og ønske dem god bedring.

Et god bedringskort kommer sjældent i betragtning, medmindre der er tale om længerevarende sygdom, og det betyder også ofte, at det kan være i den lidt mere alvorlige ende af skalaen.

Derfor er det vigtigt, at du udtrykker dig på en hensigtsmæssig måde.

God bedring

Det er ikke altid, at det som sådan er nødvendigt at sende kort med en hilsen og ønsker om god bedring, men ved sygdom, der trækker ud i mere end en uges tid, er det en ret opmuntrende hilsen at få. Det er rart at vide, at man er i folks tanker.

Man kan også bruge et god bedringskort til at lave sjov, men her skal man være sikker på, at der ikke er tale om en alvorlig tilstand.

Sådan skriver man et god bedring kort

Her er en liste over de personer, som man typisk kommer ud for at skulle skrive god bedring til:

  • Kolleger
  • Studiekammerater
  • Venner 
  • Familie
  • Sin partner

Og der er stor forskel på, hvordan man bør udtrykke sig i de enkle tilfælde, for det kommer både an på situationen og ikke mindst personen, der er syg.

Kan personen tåle noget røg og er det ikke det ikke et alvorligt tilfælde, kan man slippe afsted med en ret stor mængde humor.

Er det derimod et kort, der kan være tæt på at blive et kondolance-kort, fordi personen er dødelig syg, skal man tænke sig om en ekstra gang.

Send gerne en buket blomster eller lidt chokolade med kortet, uanset situationen. Det er stort set aldrig forkert at sende blomster, og i de fleste tilfælde vil chokolade også gøre lykke, men lad være med at sende til en der er tarmsyg eller har diabetes, og som derfor ikke kan tåle at spise sådan noget. Det er dårlig stil – også selvom det er velment. 

Eksempler på kort du kan bruge

1. Til kollegaen, der er syg i længere tid

Kære NAVN

Lige en lille hilsen for at sige at god bedring fra alle os på kontoret. Vi håber på snart at være i dit selskab igen.

De bedste hilsner

2. Til kollegaen, der ikke er alvorligt syg og har humor

Kære NAVN

Trist at du har ondt i pjækketarmen. Vi savner dig her på arbejdspladsen, så skynd dig tilbage til os. I mellemtiden har vi vedlagt lidt, der forhåbentligt kan få dig op på mærkerne igen.

Knus herfra

3. Til det ældre familiemedlem

Kære NAVN

Sikken en trist omgang. Vi ønsker dig god bedring og vedlægger lidt du kan hygge dig med, mens du venter på at komme ovenpå igen.

Kærlig hilsen

4. Til veninden

Kære NAVN

Sikken noget møg med den sygdom. Jeg tænker på dig og håber, at du snart bliver frisk igen, så vi kan genoptage vores hyggelige stunder sammen.

Knus herfra

5. Til vennen 

Kære NAVN

Sikken noget møg med den sygdom. Jeg håber, at du bliver frisk igen snart, så vi fejre det.

Bedste hilsner

10. Til veninden/vennen – det frække kort

Kære NAVN

Her ligger du nok og feder den, mens vi skal savne dit selskab. Tænk at det skulle overgå os. Sikken en ven du er. Nå, men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, så derfor har vi noget til dig, så du kan blive fedet op, mens du hygger dig i sengen. Vi glæder os til du kommer tilbage.

Kram herfra

7. Til livspartneren/kæresten

Kære KÆLENAVN

Sikken noget møg med den sygdom. Du skal vide, at jeg savner dig og glæder mig til, at du bliver rask igen. Jeg ser frem til at forkæle dig på alle tænkelige måder, når du bliver frisk nok til det.

Kys og kram 

Din kælenavn

8. Til livspartneren/kæresten

Kære KÆLENAVN

Det er svært at vide, hvor jeg skal gøre af sig selv, når du ikke er hos mig. Jeg savner dig og glæder mig til, at du bliver rask, så jeg forkæle dig og nyde dit selskab igen.

Kys og kram 

Din kælenavn

9. Til forældre fra børn – det søde kort

Kære mor/far

Vi er kede af, at du er syg. Vi savner dig og din mad/dine knus/, så vi håber, at du snart bliver frisk igen.

Kærlig hilsen

10. Til forældre fra børn – det frække kort

Kære mor/far

Vi er kede af, at du er syg. Vi savner ikke din madlavning, men vi savner dig, så vi håber, at du snart bliver frisk igen.

11. Til forældre/svigerforældre – det søde kort

Kære mor/svigermor/far/svigerfar

Vi håber, at du snart får det bedre. Vi savner DET MAN PLEJER AT LAVE MED HAN ELLER HENDE og ikke mindst dine kødgryder. Ingen kan lave X som dig, så skynd dig at blive rask, Så lover vi at lave en hyggelig middag til dig og at hygge lidt om dig. 

Knus fra

12. Til forældre/svigerforældre – det frække kort

Vi håber, at du snart får det bedre. Ikke at vi savner dine kødgryder eller plapren, men vi savner dig nu alligevel, så vi håber, at du snart bliver rask igen.

KH

13. Det kreative kort – hvis man vil bruge et digt

Kære NAVN

Kan man gå gennem livet

uden modgang?

Ordet modgang

har så trist og vemodig

en klang,

men hør blot engang:

Modgang er,

når livet går dig imod,

mens sejr er,

når du modgangen gennemstod.

Margit Winther

Rigtig god bedring fra os alle.

14. Det filosofiske

Kære NAVN

Det er trist, at du er syg, og jeg håber, at du snart får det bedre. Det er let at tage alting for givet, og man kommer først rigtig til forstå, hvilken glæde der kan ligge i det trivielle, når hverdagen ikke længere er den samme.