Anders Matthesen

Anders Matthesen. Foto: Polfoto

​Anders Matthesen er én af Danmarks mest populære komikere og er kendt som både stand-upper, skuespiller og sanger. For mange er han dog bedre kendt under kunstnernavnet Anden.

Anders Matthesen er født 6. juli 1975 på Østerbro i København, men voksede op Albertslund. I dag er han kendt som en af landets største komikere.

Anders Matthesen bardom og opvækst

Anders Matthesen blev født på Østerbro og voksede de første år af sin barndom op med sin mor, far og to år ældre bror, Jesper.

Begge forældre er kunstmalere, men da der skal tjenes til familielivet, har de begge deltidsarbejde ved siden af kunstnertilværelsen - faderen  går med post og moderen er kontormedarbejder på KUA.

Efter et par år på Østerbro flyttede familien til Frederiksberg, men da Anders er seks år, bliver forældrene skilt, og da Anders går i anden klasse, flytter han og storebroderen til Albertslund. Samtidig skal de se faderen hver anden weekend.

Anders Matthesen forklædt som Stewart Stardust i 2000. Foto: Polfoto

Mødet med Albertslund var noget af en omvæltning for den lille Anders, der som følsomt og kreativt væsen pludselig befandt sig i det noget mere hårde Albertslund-miljø med andre drenge, der hurtigt fik lært Anders, at man skulle kunne tage vare på sig selv

- Det var nærmest sådan en landsby fuld af enlige mødre og fædre. Et ret socialt område, socialistisk, et rigtigt pædagogparadis, fortæller Anders Matthesen til Filmmagasinet Ekko.
 
Allerede fra sin tidlige barndom var Anders glad for at diskutere alt og være på tværs og i skolen forstyrrende han ofte i timerne. Heldigvis havde han en sød og forstående lærer, der ofte lod ham tegne en stil i steder for at skrive den, så den kreative og energiske dreng kunne få noget for hånden.

Anders Matthesen i 2001. Foto: Polfoto

Samtidig fik han hver onsdag i dansktimerne lov at gå med skolens musiklærer ned i kælderen og spille på trommer, så han kan få noget af sin energi ud. Og sådan forløb skoletiden på Birkelundskolen (nu Herstedvester Skole, red.)

Generelt fyldte Anders meget som barn - både i skolen og i hjemmet, hvor han holder af at underholde og blive set. Samtidig er han også provokerende, skød efter folk med slangebøsse og pusterør og smed æbler ind ad folks vinduer. Noget der gav den grænsesøgende dreng en del fjender.

- Jeg driller også de små. Der er mange, der er efter mig, og jeg har rigtig mange fjender. Jeg løber altid inde i buskene og har mange smutveje. Altid på flugt. Men jeg kan godt lide ballade. Jeg kan godt lide at have fjender. Jeg kan bedst lide, når der er nogen, man ikke kan lide, har Anders Matthesen fortalt i et interview med Femina.

Anders Matthesen som rapper

Opvæksten i Albertslund og på ‘Galgebakken’, hvor familien bor, bød dog også på mange gode stunder, og den kreative Anders var blandt andet en gedigen breakdancer.

Samtidig begyndte han allerede som 12-årig at rappe under kunsternavnet DJ And, og som 16-årig blev han i 1991 vinder af DM i rap. Sammen med sin bedste ven Tue og broren Jesper dannede han gruppen The Human Beat Boys, og samme år vandt de en pladekontrakt med Mega Records i TV 2-programmet Dæxel. Aftalen blev dog aldrig til noget, hvilket i mange år smertede Matthesen, der følte sig snydt. Samtidig forklarer han, at den manglende pladekontrakt var medvirkende til at gruppen gik i opløsning.

I stedet måtte Anders nøjes med at rappe i Albertslund, som dog i høj grad gav plads til, at han kunne udfolde sig.

Anders Matthesen udklædt som Arne fra Hvad snakker du om?. Foto: Polfoto

- Det var virkelig værdifuldt for mig at vokse op dér. Når man fylder femten, bliver det så lidt mere barsk, forklarer Anders Matthesen til Filmmagasinet Ekko.

Og mere barsk blev det, for med årene bliver barnet Anders til en ung dreng, der allerede som 13-årig prøver at ryger hash og som 14-årig går han på druk.

- Og så er der jo meget kedsomhed i forstæderne, hvor tankstationen lukker klokken elleve. Så kommer der i sagens natur noget med at hænge ude på cykelstierne og bander og stoffer og vold og bræk. I dag ville jeg ikke stå af på Albertslund station efter mørkets frembrud og gå ned gennem stisystemet. Det ville jeg sgu ikke, siger han til Filmmagasinet Ekko.

Anders Matthesen. Foto: Polfoto

At Albertslund var et farligt sted at vokse op som ung, fik Anders flere gange at se ved selvsyn, da han har oplevet barndomsvenner blive slået ned, stukket ned og ligefrem skudt. Han har også kendt folk fra kvarteret, der er døde af overdosis, og andre, der smadrede sig selv i trafikuheld, fordi de havde været ude og stjæle biler.

Derfor blev den unge Anders også resultatet af et barsk område med en hård tone, og der var først senere, at han oplever at måtte acceptere skrøbeligheden.

- Jeg bliver først voksen, da jeg som 17-18-årig går på HF og får smerter i hjertet. Lægerne finder aldrig ud af, hvad det skyldes. Et bud er, at jeg har en nerve i klemme. Men dér bliver det alligevel alvorligt. Jeg indser, at jeg kan dø, at jeg ikke kan flyve, og at det ikke er for evigt. Jeg er sårbar forklarer han til Femina.

Anders Matthesen buddhist

Det rå miljø gav fra en tidlig alder Anders et valg: Enten kunne han gå med ud og laver nogle bræk og begå kriminalitet, ellers så kunne han gå hjem og scratche, skrive tekster, laver rap-musik eller tegner en tegneserie. Anders valgte det sidste.

Efter folkeskolen starter Anders på HF og her forandres hans liv og menneskesyn betydeligt.

På studiet læste han nemlig religion og pludselig blev han introduceret til buddhisme. Og mens hans andre medstuderende snakkede om, at det var det sværeste, man kunne trække til eksamen, så gav det mening for Anders Matthesen og blev starten på et helt nyt liv.

Anders Matthesen modtager her prisen som årets komiker 2009 af Casper Christensen. Foto: Polfoto

- I den periode havde jeg nogle depressioner og angstanfald, fordi jeg havde røget noget hash, der ikke var godt. Jeg syntes, at livet var mega-nederen. Sådan gik jeg og havde det i et års tid. Buddhismen fik det hele til at falde på plads, forklarer han til Filmmagasinet Ekko.

Det fik efterfølgende Anders Matthesen til at læse alle de kendte lamaers bøger, mens han tog buddhist-kurser og tog ind for at høre et fredag med Dalai Lama. 

Anders Matthesen stand up

Samtidig valgte Anders at sætte rap-karriere på pause i takt med, at han blev mere og mere optaget af den nye trend stand-up. Langsomt begyndte han selv at skrive joke og stand-up-materiale, og 22. oktober 1993 debuterede som standupkomiker ved Danmarksmesterskaberne i Stand-Up på den sagnomspundne Restaurant DIN’s, der lå i Lille Kannikestræde og var stedet, hvor stand-up comedy startede i Danmark.

Det var også fra denne scene, at komikere som Casper Christensen, Jan Gintberg, Lars Hjortshøj, Mick Øgendal og Uffe Holm fik deres gennembrud.

Anders Matthesen til Zulu Comedy Galla 16. Foto: Polfoto

Det var hans mor, der havde hørt om konkurrencen i radioen og spurgte sin 18-årige søn, om det ikke var noget for ham, og efterfølgende opnåede han en 2 plads i konkurrencen.

Herfra tog hans stand-up-karriere langsomt fart, og i starten var fik han blandt andet en plads som opvarmer for Østkyst Hutstlers, hvilket forbedrede hans stand-up en del og gav ham scene-erfaring.

Anders Matthesen på scenen i 2015. Foto: Polfoto

I 1995 var han for første gang med i velgørenhedsshowet Talegaver til børn sammen med en række andre etablerede komikere i Danmark, ligesom han begyndte at dukke op i mindre indslag i TV 2's talkshow Darios Joint.

Efterfølgende blev han vært for programmet Andarki i 1998 og Andesortering fra samme år - begge på TvDanmark. I sidstnævnte program spillede Anders en lang række forskellige håbefulde tv-talenter, og flere af disse figurer har man siden oplevet i for eksempel Jul på Vesterbro - blandt andet Stewart Stardust.

Anders Matthesen show

I 1999 optrådte han for første gang med sit eget one-man show på Comedy Zoo. Showet hed Fra ende til Anden, men er aldrig blevet udgivet og er derfor ofte overset.

I 1999 medvirkede han også i 10 afsnit af DR2s tv-sketchprogram Casper & Mandrilaftalen, og fik året efter et pænt folkeligt gennembrud med cd-udgivelsen Hvad snakker du om? – Den Ka' Byttes Vol. 1 fra 2000.

Pladen indeholdt en samling sketches og sange oprindelig produceret til Børneradio på Danmarks Radios P3 og albummet solgte 80.000 eksemplarer.

Anders Matthesen i 2017. Foto: Polfoto

Året efter i 2001 kom cd-udgivelsen Arne Fortæller... Terkel i Knibe, der solgte 35.000 eksemplarer, og i 2004 blev udgivelsen bragt til live som animationsfilm, hvilket blev en kæmpe succes. I september 2004 var filmen blevet set af 379.313 mennesker i biografen, og den solgte efterfølgende 120.000 eksemplarer på DVD.

I 2002 udkom  9 års jubilæum - et jubilæumsshowet optaget på Comedy Zoo 22. oktober 2002 - årsdagens for Andens 9 års jubilæum. 

Anders Matthesen under optagelse til filmen Sorte Kugler. Foto: Polfoto

I 2003 lavede han den socialrealistisk og satiriske voksen-julekalender Jul på Vesterbro, der kørte på DR2 fra den 1. december til den 24. december i 2003. Tv-julekalenderen blev et kæmpe hit og har i dag opnået kultstatus. I 2004 vandt serien prisen som ‘Årets Nyskabelse’ til TV Prisen og er blevet genudsendt på DR2 i 2009, 2013 og 2017.

Succesen klistrede nu til Anders Matthesen, der i 2004 debuterede som skuespiller i lufthavnsshowet Simon på Gasværket. Han portræterede han med stor succes Simon Spies og fik store roser fra anmelderne.

Anders Matthesen succesen

Samme år udgav han showet Tal for dig selv, der er hans tredje one man show. Showet er delt op i to sæt - Det gode sæt - der behandler en masse emner ud fra et positivt livssyn, mens han i det andet sæt – Det onde sæt – snakker om de samme ting, men med et negativt syn.

To år efter i foråret 2006 var han klar med sit nye show Anden paa coke?, som han optrådte med hele 32 gange i Falconer Salen. I sensommeren 2006 tog Anden på Danmarks-turné med mere end 40 forestillinger forskellige steder i landet og over 100.000 solgte billetter.

Anders Matthesen midt i sit show Tal for dig selv. Foto: Polfoto

Det var også i efteråret 2006, at Anders Matthesen havde hovedrollen i dramafilmen Rene hjerter.

Den 1. august 2008 havde han premiere på stand-up showet ... vender tilbage på Gasværket i København og efterfølgende fortsatte han sin turné med i alt 240 shows, der solgte over 200.000 billetter.

Anders Matthesen debuterede i 2009 som instruktør og manuskriptforfatter i komediefilmen Sorte kugler, hvor han også spiller hovedrollen. Filmen blev set af mere end 400.000 i biograferne og var dermed den mest sete danske film i 2009.

Anders Matthesen som Simon Spies. Foto: Polfoto

I 2009 lavede han showet Bytte Bytte Købmand sammen med Thomas Hartmann. Titlen hentyder til, at Hartmann og Matthesen optræder med den andens materiale.

I foråret 2011 spillede han med i Nørrebro Teaters forestilling Kjeld og Dirch - En kærlighedshistorie, hvor han spillede Dirch Passer overfor Jonatan Spang som spillede Kjeld Petersen.

Året efter var der 5 september 2012 premiere på hans nye show Ander i Falconer Salen. Billetterne blev solgt hurtigere end nogensinde før, og der blev efterfølgende solgt over 125.000. Samme år medvirkede han også i spillefilmen Det Grå Guld.

27. august 2013 blev Anders for anden gang i karrieren, kåret som 'Årets komiker' til Zulu Comedy Galla.

Anders Matthesen giver den som rapper. Foto: Polfoto

2. september 2016 havde Anders premiere på syv syvende one-man show Shhh, der høstede ros blandt anmelderne og ligesom de foregående shows solgte rigtig godt.

I oktober 2016 annoncerede Anders Matthesen, at han havde skrevet børnebogen Ternet Ninja, der blev sat til salg i butikkerne 28 oktober 2016. Bogen handler om 13-årige Aske og historien foregår i samme univers som Terkel i knibe, eftersom at Aske er Terkels fætter - derved har de begge en onkel ved navn Stewart Stardust.

Ved siden af sine mange stand-up optrædende har Anders dog ikke glemt rapmusikken, og i januar 2006 udkom Anders' første solo album Søvnloes, som på rekordtid solgte over 20.000 eksemplarer. Senere udgav han sit andet album Villa Peakstate i 2010.

Anders Matthesen privat

Privat danner Anders Matthesen par med Cemille Rosenberg, der også arbejdet som hans manager. De blev kærester i 2009 og blev gift i 2013.

De bor til daglig på Frederiksberg med sønnen Spencer på seks år, ligsom Cemille også har to tvillinger fra et tidligere forhold.

I september 2017 oplevede Anders uventet medieopmærksomhed, da han deltog i prisuddelingen Guldtuben. Her havde Anders forklædt sig som den ukendte og skæve karakter Jannik, der virkelig gik til stålet og gjorde grin med mange af de unge, fremmødte Youtube-stjerner.

Anders Matthesen til Guldtuben. Foto: Polfoto

Problemet var bare, at stort set ingen vidste, at det var Anders Matthesen, der gemte sig bare den ukendte mand på scenen, samtidig med, at den grovkornede humor og de mange ‘svinere’ gik hen over hovederne på mange af de unge Youtub’ere.

Dermed havnede Anders efterfølgende i en mediestorm, hvor han blev beskyldt for at hænge flere af de unge ud på en grov måde. 

I oktober 2018 har Anders 25 års jubilæum. Det bliver fejret med tre kæmpe shows i Royal Arena i København og ét show i Jyske Bank Boxen i Herning under navnet Anden25.

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip