DR-vært afslører lykkelig nyhed: Skal være mor

Foto: Shutterstock.com

Det er parrets første barn, og på Instagram har P3-værten delt den glædelige nyhed.

“Den der tur til Gran Canaria (eller knald canaria amarite) i sommer ikk? Den endte ret godt!”

Sådan lyder det fra P3-vært Line Kirsten Nikolajsen i et opslag på Instagram.

Her afslører hun, at hun sammen med sin forlovede, skuespiller Nicklas Søderberg Lundstrøm, skal være forældre til april. 

Det er parrets første barn, og den glædelig nyhed har resulteret i mange lykønskninger - blandt andet fra DR-kollegaer, der ønsker parret tillykke med den kommende familieforøgelse.

“SHUT UUUUUP!! TILLYKKEEEEE,” skriver P3-værten Kathrine Abrahamsen, ligesom P3-kollega Jonas Gülstorff også sender en hilsen:

“Tillykke til jer begge to.”

Sara Bro, vært på det populære program ‘Sara & Monopolet’, skriver tillykke til Line Kirsten Nikolajsen og Nicklas Søderberg Lundstrøm og sender en masse hjerte-emojis afsted i kommentarfeltet. 

Du kan se opslaget fra Line Kirsten Nikolajsen her. 

Sammen med Adnan Al-Adhami er Line Kirsten Nikolajsen vært på programmet ”Tabu” på P3. Foto: Petra Kleis.