Karsten Ree melder ud: Har forberedt min død i ni år

Skrevet af Mathias Nielsen

03/01/2023
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Den kendte erhvervsmand ved godt, at døden en dag er en realitet. Derfor har han i mange år forberedt sig på den dag, hvor det hele er slut.

Mest læste i dag

Livet er kun på lånt tid. Man ved, at det en dag er slut og forbi - spørgsmålet er bare hvornår.

Det ved erhvervsmanden Karsten Ree også godt, hvorfor han i flere år har forberedt sig på den dag, hvor det er slut.

I december lod han sine tre sønner træde ind i selskabet KR Holding C, som Karsten Ree hidtil havde været eneejer af.

Årsagen var netop for at have det på plads inden det er for sent.

»For at få det gjort. Inden man dør,« konstaterer 77-årige Karsten Ree i et interview med Finans.

I praksis fører ændringen dog ikke noget med sig, da det stadig vil være direktør René Eghammer, som har ansvaret.

Karsten tog allerede fat på generationsskiftet tilbage i 2014. Processen har da heller ikke været helt nem, fortæller Karsten.

»Det har kort fortalt været en meget indviklet, åndssvag proces at lave et generationsskifte,« siger Karsten Ree.

Karsten fortæller, at som tiden skrider frem, så begynder man at tænke mere og mere over den dag, hvor det hele er slut. Selvom det ikke er en rar fornemmelse, så er Karsten forberedt.

»Det kan du selv vente med at finde ud af, til du kommer op i årene. Så begynder man at tænke lidt mere over det. Det er ikke nogen rar fornemmelse at skulle dø. Men det skal man jo. Jeg er i hvert fald forberedt på det. Det har jeg arbejdet på i ni år,« fortæller han.