Landmand søger kærlighed-Stine afslører: “Niels skal være far”

Skrevet af Julie Møller

03/05/2021
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix.
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix.
Parret har valgt at udvide med en lille hvalp.

Mest læste i dag

Landmand søger kærlighed-parret Stine Marthine Pedersen og Niels Pors flyttede tidligere på året sammen i Brørup i Sønderjylland.

Det var et stort spring for Stine Marthine Pedersen at flytte fra Aars til Sønderjylland, men heldigvis hjalp det, at hunden Ella også flyttede med.

På Instagram har hun delt hvalpeplanerne for den lille hund, og i april kom der tre hvalpe til verden. 

“3 små numser med 3 små haler. Ella har fået 3 små hvalpe, 2 drenge og en pige. Hvor er naturen dog fascinerede. Jeg er altid dybt fascineret, når jeg ser nyt liv komme til verden. Hvad end det er en ko, der er ved at kælve, en kylling, der er ved at klække, eller som i dag: Ella der har fået 3 velskabte hvalpe, hvor er det dog fantastisk,” skriver hun.

Nu afslører hun, at en af hvalpene skal blive hos dem.

"Niels skal være far"

I sit seneste opslag på Instagram skriver Stine Marthine Pedersen.

“Niels skal være far. Jeg må da indrømme, jeg bliver lidt blød i knæene, når Niels ligger med sin hundehvalp,” starter hun og forsætter: 

“Loui bliver selvfølgelig en fælleshund, men jo mest Niels’ rendegraver-hund. Niels drømmer om en hund, han kan have med på arbejde og som bliver en tro lille følgesvend, og han forelskede sig med det samme i lille Loui,” skriver hun.

Hun fortæller, at Loui er den førstefødte af hvalpene, og “Loui var noget helt særligt helt fra dag et”. 

“Niels faldt pladask for ham. Jeg håber, at Loui og Ella får en masse glæde af hinanden, og så glæder jeg mig bare til, at vi bliver en lille familie på fire,” afslutter Stine Marthine Pedersen.