Mette Frederiksen

Mette Frederiksen

Mette Frederiksen er formand for Socialdemokratiet og har siddet i Folketinget siden 2001. Siden hun overtog formandsposten i partiet, har socialedemokraterne oplevet en markant fremgang. Læs et stort portræt her.

Mette Frederiksen blev født 19. november 1977 i Aalborg. Hun blev valgt ind i Folketingsvalget i 2001 og i 2015 blev hun formand for Socialdemokratiet. Nu sigter hun efter at blive Danmarks næste statsminister.

Mette Frederiksen barndom og opvækst

Mette Frederiksen blev født i Aalborg og voksede op i en meget traditionel arbejderfamilie, som datter af typograf Flemming Frederiksen og pædagog Anette Frederiksen.

Sammen med forældrene og den fem år ældre storebror, boede hun i Grønlandskvarteret i Aalborg, og da både bedsteforældrene, fætre og kusiner samt forældrenes mange søskende boede tæt på, stod døren altid åben til barndomshjemmet, der oftest emmede af liv, gæster og masser af politiske diskussioner.

Mette Frederiksen. Foto: Polfoto

Mettes skole lå også lige ved siden af hendes hjem, og på sommeraftener væltede alle børn fra huse og lejligheder omkring skolen mod Byplanvejens Skole boldbaner for at spillede fodbold, rundbold eller legede dåseskjul.

Hjemmet var præget af klassiske arbejderfamilieværdier, og Mette lærte hurtigt vigtigheden af at have et job, være arbejdsom og overholde aftaler. Samtidig blev der lagt vægt på værdier som solidaritet og samarbejde, og hvis nogen i min families omgangskreds var problemer, blev de altid løst i fællesskab rundt om forældrenses køkkenbord.

Selvom hjemmet var trygt og kærligt, så var det også præget af regler og krav til datteren, der havde faste pligter og som lærte betydningen af at tage et ansvar. Ikke mindst politisk.

Mette Frederiksen. Foto: Polfoto

- Jeg tror, at vores opvækst definerer os mere, end vi ofte går og tror. Jeg har haft en tryg barndom med meget lidt usikkerhed, hvilket har givet mig et meget solidt fundament til mit voksenliv. Derudover har min opvækst også formet mig i forhold til værdier. Jeg har aldrig haft et ungdomsoprør, men har taget de fleste af mine forældres værdier med mig videre i livet, har hun forklaret til Kristeligt Dagblad.

Samtidig brugt familien i mange år hver søndage i sommerhalvåret på at besøge Mettes farmor og farfar i deres sommerhus, der ligeledes inviterede andre gæster forbi. De fleste var også socialdemokrater og besøgene var derfor altid præget af livlige diskussioner.

Mette Frederiksen - interessen for politik

Det ærke-socialdemokratiske hjem gjorde den lille Mette politisk bevidst i en tidlig alder, og som fjerdegenerations socialdemokrat begyndte hun allerede at engagerer sig i politiske mærkesager fra de allertidligste teenagår.

Allerede som 12-årig opkøbte Mette et stykke regnskov i Sydamerika og brugte også lommepenge på at sponsorere en kaskelothval ved navn Jens. Hun meldte sig også ind i den sydafrikanske anti-apartheid-bevægelse ANC Youth League, og da hun havde nået midten af teenageårerne, var hun aktiv i nærmest alt, hvad man kunne opstøve af socialpolitiskarbejde.

Mette Frederiksen sammen med Helle Thorning-Smith og Kristian Madsen som unge Socialdemokrater. Foto: Polfoto

Som 15-årig gik hun for alvor familien i bedende og blev aktiv i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom DSU efter først at have overvejet tanken om at melde sig ind i SF.

Efter folkeskolen startede hun i 1993 på Aalborghus Gymnasium og blev student i 1996. Sideløbende startede hun dog også for alvor i politik, da hun i 1999 blev medlem af arbejdsudvalget i Nyt Europam, og året efter stillede hun for første gang op som kandidat for Socialdemokratiet i Ballerupkredsen .

Under studietiden blev hun også amtsformand for DSU Nordjylland og sad i hovedbestyrelsen, var aktiv i elevrådet på sit gymnasium, i Operation Dagsværk, og Dansk Ungdoms Fællesråd.

Mette Frederiksen i 2002. Foto: Polfoto

Fra 2000-2001 var hun ungdomskonsulent i LO, og samme år 20. november 2001 blev valgt ind som Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Københavns Amtskreds - valgt ind med 3.602 personlige stemmer.

Efterfølgende blev hun udnævnt til næstformand i Socialdemokraternes udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg, ligesom hun var ordfører inden for kultur, medie og ligestilling fra 2001-05.

Mette Frederiksen - karrieren

Da Mette Frederiksen i 2001 blev valgt ind i Folketinget, var hun ung - kun 24-år og var den yngste kvinde i en folketingsgruppe på 52 medlemmer. Selvom hun var langt nede i hakkeordenen, så gjorde hun sig alligevel bemærket med markante udmeldinger både på sine egne ordførerområder og på andres.

Hun var heller ikke bange for at gå mod partilinjen og være uenig med partiet - som da hun foreslog et forbud mod at købe sex hos prostituerede og fastholdt forslaget selv efter intern kritik. Modstanden mod prostitution er forblevet en af Mette Frederiksens personlige mærkesager.

Mette Frederiksen som socialdemokraternes kulturpolitiske ordfører . Foto: Polfoto

Ved folketingsvalget i 2005 blev hun genvalgt med 18.219 personlige stemmer og ved folketingsvalget i 2007 opnåede hun et personligt stemmetal på 27.077 stemmer, hvilket placerede hende som nummer syv på top ti-listen over danske politikere med flest personlige stemmer.

Folketingsvalget i 2005 blev dog særligt for Mette Frederiksen, da Socialdemokratiets partiformand Mogens Lykketoft tabte til Anders Fogh og efterfølgende valgte at træde tilbage som formand.

Mette Frederiksen med Henrik Sass Larsen. Foto: Polfoto

For da tv-billederne fra valgaftenen rullede over danskernes tv-skærme, kunne man se en grædende Mette under Lykketofts afskedstale. Efterfølgende blev der spekuleret meget i, om den unge Mette Frederiksen mon skulle overtage formandsposten - noget Lykketoft selv gerne havde set.

- Det er i og for sig ingen hemmelighed, at jeg meget tidligt tænkte, at hun ville være den, der rent følelsesmæssigt og på en politisk engageret måde kunne lede det her parti, forklarede Lykketoft i et interview med Altinget i 2016.

Den unge Mette var dog ikke klar, og formandsposten gik i stedet til Helle Thorning-Schmidt - selvom Mette selv havde stemt på Frank Jensen. I stedet blev Mette socialordfører og næstformand i folketingsgruppen.

Mette Frederiksen sammen med Helle Thorning-Schmidt. Foto: Polfoto

I 2011skiftede regeringsmagten, og Mette tiltrådte som beskæftigelsesminister i Helle Thorning-Schmidts regering. Her fremsatte hun blandt andet en lov, som indebar afskaffelse af starthjælpen, afskaffelse af kontanthjælpsloft samt ophævelse af introduktionsydelsen, der medførte, at udlændinge der, på daværende tidspunkt, modtog introduktionsydelse fremover ville modtage kontanthjælp. Fra 2014-2015 var hun justitsminister.

I 2007 blev Mette også uddannet Bachelor i administration og samfundsfag fra Aalborg Universitet og i 2009 fik hun en Mastergrad i afrikastudier ved Københavns Universitet.

Mette Frederiksen som statsminister

Det var også i midt 00’erne, at Mette bevidst nedtonede sin person og tog en pause fra medierne for at fjerne sig fra sit gamle image. I stedet vendte hun efterfølgende tilbage i en rolle, som mange med årerne har påpeget er mindre venstreorienteret, end hun optrådte i sine unge år.

Nogle kritikere har da også kaldt Mette Frederiksen en vendekåbe, der natten over har skiftede sine venstreorienterede holdninger ud med blandt andet en stram beskæftigelses- og udlændingepolitk. Hendes støtter påpeger dog, at denne udvikling har foregået over en lang årrække, der har være med til at forme Mette til den politiker hun er i dag.

Mette Frederiksen på Socialdemokratiets kongres,. Foto: Polfoto

Således taler Mette Frederiksens ikke længere om ydelser som et af de vigtigste midler mod fattigdom - i dag er det den enkeltes pligt at arbejde, hvis man kan, og samfundets pligt at hjælpe folk i arbejde.

I 2010 mødte Mette pludselig modstand, i den såkaldte ‘ privatskolesag’, da det kom frem, at hun havde valgte at sende sin datter i privatskolen Hareskovens Lilleskole i Hareskovby. Dette til trods for, at hun tidligere havde forsvaret folkeskolen i 2005 

Denne beslutning mødte stor kritik og i marts 2012 blev hun igen genstand for mediernes opmærksomhed, da det kom frem, at hendes søn også skulle starte i privatskole.

Mette Frederiksen med Kristian Thulesen Dahl i Folketinget. Foto: Polfoto

20. juni 2015 tog Mette Frederiksen så endelig det skridt, der allerede lå i kortene ti år forinden. Hun blev nemlig valgt til formand for Socialdemokraterne efter Helle Thorning-Schmidt valgte at træde tilbage efter et skuffende valgresultat.

Efter Mette har overtaget roret hos Socialdemokratiet, har partiet oplevet en markant fremgang, og kigger man på meningsmålingerne, så står Mette Frederiksen til at blive landets statsminister ved næste valg. Partiet er landets største og har fået vendt nedgangen i vælgere. Samtidig har partiet dog også taget et opgør en række tidligere mærkesager og fremstår i dag eksempelvis mere indvandrerkritisk.

Mette Frederiksen - privat

Årene op til Mette Frederiksnes succes som partiformand har dog ikke været lette for den ambitiøse politiker. I 2013 døde hendes mor efter et langt sygdomsforløb, og året efter i 2014 blev hun skilt fra sin mand gennem 11 år, Erik Harr, der er kommunikationsdirektør i Danmarks Apotekerforening. Sammen har parret børnende Ida Feline (født december 2002) og Magne (født i 2006).

Mette Frederiksen med eksmanden Erik Harr. Foto: Polfoto

Den hårde periode har hun siden fortalt om i et interview med BT.

- Det var den mest dramatiske periode i mit liv. Jeg var meget tæt på min mor, ligesom jeg er tæt på min far. Jeg så min mors lange opslidende sygdomsforløb med mange indlæggelser på sygehuset og hjem igen. Der var mange op- og nedture. Pludselig troede jeg, at det gik godt, og så kom der tilbageslag, og så skulle vi begynde forfra. Dét at være nærmeste pårørende er krævende og følelsesmæssigt hårdt, har hun forklaret.

Mette Frederiksen med sin forlovede Bo Tengberg. Foto: Polfoto

Det kom så vidt, at hun kontaktede Statsministeriet for at søge orlov som minister, så hun kunne passe på moderen i hjemmet i Ballerup. Moderen blev dog pludselig så syg, at et orloven alligevel ikke blev til noget.

Også skilsmissen var hård for Mette, der dog i september 2014 kunne bekræfte, at hun var blevet kæreste med filmfotografen Bo Tengberg. Har han tidligere været gift med skuespiller Trine Pallesen, som han fik børnene Matilde på 11 og Sylvester på 15 med.

Mette Frederiksen stemmer til kommunalvalget i 2017. Foto: Polfoto

I november 2017 kunne parret så offentliggøre, at de var blevet forlovede. Det parret bor dog indtil videre fortsat hver for sig. Mette Frederiksen bor med sine børn i Ballerup og Bo Tengberg bor sammen med sine børn på Christiania.

- Bo betyder utrolig meget for mig. Han er meget livsglad, nysgerrig og optimistisk af natur og tager tingene, som de kommer. Han er meget rolig og ikke sådan at slå ud af kurs. Det er måske også i takt med, at jeg selv er blevet ældre, at ' ro' er blevet tiltrækkende for mig. Jeg har altid haftdet sådan, at jo højere musik, des flere mennesker og jo mere gang i gaden, desto bedre. Men roen er blevet vigtigere, og især roen sammen med ham, har Mette forklaret til BT.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip