Rapper tjente millionbeløb på seks timer ved at sælge frække billeder og videoer

Skrevet af Nicolai Busekist

04/04/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den unge amerikanske rapper tjente intet mindre end én millions dollars på seks timer på sin første dag på OnlyFans. Det er svarende til 6,3 mio. kr.

Dagens topnyheder

Der er flere danske kendisser, der har forsøgt sig med at tjene penge på det sociale medie OnlyFans. Det omfatter blandt andet kendisser som Fie Laursen og Lærke Bodilsen. Begge danske kendisser tjener penge ved at dele frække billeder og videoer af sig selv.

Dog har de næppe lige så stor succes med det, som den amerikanske rapper Bhad Bhabie har. Den blot 18-årige kvindelige rapper har for nylig åbnet en profil på OnlyFans – og det har hun fået rigtig god succes med alle fra den første dag på det sociale medie. 

Hun formåede nemlig at tjene intet mindre end én million dollars i løbet af de første seks timer, hun havde sin profil på OnlyFans. Det er svarende til 6,3 millioner danske kroner, hvorfor hun altså har haft en timeløn på lidt over en million danske kroner. Det skriver SE og HØR. 

At hun har tjent den store sum penge på at dele frække billeder og videoer til betalende brugere på OnlyFans har hun selv delt på sin Instagram-profil. 

På billedet kan man se, at Bhad Bhabie, hvis rigtige navn er Danielle Bregoli, har tjent de mange penge på flere forskellige måder. Først og fremmest kan man se, at hun har tjent 4,8 mio. kr. På abonnenter, mens hun har tjent 1,7 mio. kr. På privatbeskeder og 35.000 kr. i drikkepenge. 

De 35.000 kr., som hun har fået i drikkepenge, er ganske enkelt fra folk, der blot har doneret penge til hende. 

Foto: Instagram

Det er ensbetydende med, at hun har slået rekorden for den største indtjening i løbet af et døgn på OnlyFans. Hun virker også selv ganske tilfreds med den store indtjening, hvilket hun giver udtryk for i teksten til sit billede på Instagram.

"Ikke dårligt for seks timer," skriver hun til sit Instagram-billede om hendes OnlyFans-eventyr.