Rasmus Seebach og Julie Teglhus deler stor sorg

Skrevet af Julie Møller

05/07/2021
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix.
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix.
Rejsen mod at blive forældre til to har været alt andet end nem.

Mest læste i dag

Lige om lidt kan Rasmus Seebach og Julie Teglhus kalde sig forældre til to. Parret venter sig nemlig deres andet barn, og der er ikke længe til termin. Men rejsen mod at blive forældre til to - den har været alt andet end nem. Det fortæller Julie Teglhus om i podcasten og på bloggen "To The Moon, Honey".

I forvejen har parret Holger, som de blev forældre til i 2017. Da han blev to år, besluttede parret sig for, at de ikke længere ville gøre noget for at forhindre en eventuel ny graviditet. Ni måneder senere stod Julie med en positiv gravidtetstest - men lykken var kort. Kort efter aborterede hun ,og det kom som et kæmpe chok.

Parret havde haft nemt ved at få sønnen Holger - og Julie, som kun var 26 år, havde aldrig i sin vildeste fantasi forestillet sig, at det skulle være svært for parret at få et barn mere.

"Jeg var helt knust. På trods af hvad jeg kunne læse om aborter og folks velmenende ord om, at det var normalt, så føltes intet af det normalt," fortæller hun i podcasten.

Der gik dog ikke længe før Julie igen var gravid - men heller ikke denne graviditet endte lykkeligt. Parret havde nået at se hjerteblink, men da de kom igen til en scanning i uge 7, så var hjerteblinket væk.

Det kom - om muligt - som et endnu større chok og var en kæmpe sorg for parret. 

Besat af tanken

Julie fortæller i podcasten, at hun blev nærmest besat af tanken om at få et barn mere.

Først når man har aborteret tre gange, kan man blive henvist til udredning - så Julie fortæller, at hun nærmest bare ventede på at miste en tredje gang, så parret kunne blive udredt. 

Men sådan skulle det heldigvis ikke gå. Tredje gang gik det som det skulle og nu er der kort tid til lillebror kommer til verden.

Den nyhed annoncerede Rasmus Seebach tidligere i år på sin 41-års fødselsdag.