Sarah Bro overrasker: Det skal hun nu

Skrevet af Julie Møller

10/06/2021
Sarah Bro bliver en del af Discoverys stærke værtshold under De Olympiske Lege i Tokyo, der løber af stablen fra den 23. juli til den 8. august. Foto: Per Arnesen/Discovery.
Sarah Bro bliver en del af Discoverys stærke værtshold under De Olympiske Lege i Tokyo, der løber af stablen fra den 23. juli til den 8. august. Foto: Per Arnesen/Discovery.
Den tidligere elitesvømmer og OL-deltager Sarah Bro er hoppet op af bassinet.

Mest læste i dag

Sarah Bro bliver en del af Discoverys værtshold under De Olympiske Lege i Tokyo, der løber af stablen fra den 23. juli til den 8. august.

Det oplyser Discovery i en pressemeddelelse.

Sammen med Kian Fonoudi skal hun være vært for det daglige talkshow, 'OL AFTERPARTY', der slutter OL-dagene af.

Sammen med Kian Fonoudi skal Sarah Bro være vært for det daglige talkshow, 'OL AFTERPARTY', der slutter OL-dagene af. Foto: Per Arnesen/Discovery.

Det er første gang, at Sarah Bro prøver kræfter med rollen som TV-vært. En rolle som den tidligere svømmer ser frem til. 

“Jeg glæder mig utrolig meget til at være vært. At jeg får mulighed for at kombinere værtsrollen med sport, gør, at det er et drømmejob for mig. Jeg har drømt om at arbejde i TV-verdenen, så at det kan lade sig gøre nu, er bare helt perfekt,” siger Sarah Bro, og om at tage skridtet mod en ny levevej, fortsætter hun:

“Jeg tror de fleste sportsudøver kan blive ramt af en form for frygt, når de stopper deres karriere. Pludselig skal man vænne sig til en ny hverdag, og man skal finde ud af, hvilken vej man skal gå. At jeg stadig kan have et ben indenfor i sportens verden og være med til at dække sådan en stor begivenhed som OL, er jeg utrolig glad for, og jeg er glad for mit første skridt mod en ny levevej.”

Passer perfekt ind

Sarah Bro skal både agere ekspert, kommentator og altså vært i talkshowet. Hos Discovery er man glad for at få Sarah Bro med på holdet til sommerens OL. Særligt hendes energi og kendskab til OL passer perfekt ind i rollen som vært i det nye talkshow.

Sarah Bro bliver en del af Discoverys stærke værtshold under De Olympiske Lege i Tokyo, der løber af stablen fra den 23. juli til den 8. august. Foto: Per Arnesen/Discovery.

“Under OL kommer Sarah til at være vores svømme-ekspert- og kommentator, men Sarah kan også mere end det. Hun er et meget levende menneske, der er fuld af energi og begejstring, og det passer enormt godt til et program som 'OL AFTERPARTY'. Indtil for ganske nylig var Sarah jo også selv aktiv svømmer, så hun kender gamet og ved, hvordan det er at være med til et OL. Den viden skal bringes i spil dagligt i det nye program,” siger Søren Klæstrup, Head of Sports hos Discovery Networks i Danmark.