Stine fra 'Landmand søger kærlighed' har fået nok: “Har du overvejet, hvordan dit spørgsmål påvirker?”

Skrevet af Julie Møller

20/08/2021
Stine & Niels fra 'Landmand søger kærlighed' ved Reality Awards 2021 på Docken i København, onsdag aften den 16. juni 2021. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.
Stine & Niels fra 'Landmand søger kærlighed' ved Reality Awards 2021 på Docken i København, onsdag aften den 16. juni 2021. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.
Stine understreger, at det ikke er et ‘surt opstød’, men hun håber, at folk vil tænke sig om.

Dagens topnyheder

“Er du gravid?”

“Tror du er gravid. Dine øjne ser så anderledes ud.”

“Jeg gætter på graviditet.”

Dette er et par af de beskeder, der lander i indbakken hos Stine fra TV 2-programmet ‘Landmand søger kærlighed’.

I et opslag på Instagram fortæller Stine, at det er et spørgsmål, hun får igen og igen, og det er ikke noget, hun er stor fan af. 

“Har du overvejet, hvordan dit spørgsmål påvirker?,” lyder det fra Stine, der i TV 2-programmet 'Landmand søger kærlighed' fandt sammen med Niels. 

“16-25% af alle par kæmper med infertilitet. Og 15-20% af alle graviditeter, hvor kvinden er klar over, at hun er gravid, ender med en spontan abort. Så hvis jeg var en del af statistikken eller havde mistet, hvordan tror du så dit spørgsmål ville påvirke mig,” spørger hun i opslaget.

I en Instagram-story uddyber Stine, at opslaget ikke er et ‘surt opstød’.

“For mig er det bare en meget personlig ting. Så jeg synes, man skal passe lidt på med det, for man ved ikke, hvordan det rammer folk,” forklarer Stine og tilføjer, at parret ikke er i fertilitetsbehandling. 

"Men det er ikke til at vide, om det er noget, vi får brug for en dag. Jeg synes, det er meget mærkeligt at blive spurgt, om jeg er gravid - særligt når det er fra totalt fremmede," fortæller Stine. 

“Kvinders underliv er ikke et offentligt anliggende”

Stines opfordring til sine følgere kommer i kølvandet på en debat, som journalist og radiovært Iben Maria Zeuthen satte i gang tidligere på måneden.

Instagram delte Iben Maria Zeuthen en video med skuespiller Stephania Potalivo, som i et interview flere gange blev spurgt ind til, hvornår hun skal have børn. 

“Stooooooop! Kvinders underliv er ikke et offentligt anliggende ‼️ Du har ikke fri adgang til at blande dig i andres livmoder,” lyder budskabet fra Iben Maria Zeuthen, der bliver bakket op af TV 2-vært Petra Nagel.

“Lige netop dét spørgsmål er hverken okay til en kendt/ukendt/hvilken som helst kvinde i hvilken som helst situation og i hvilken som helst alder. Det er ALDRIG okay. Det er faktisk kun ens egen partner, der må spørge ind til status på ens livmoder. Alle andre skal træde varsomt,” skriver Petra Nagel.