Mikkel Petersen
Har rodet det med altid at vende tilbage? Denne japanske metode griber oprydningen helt anderledes an.
Skuffer, der bugner, tøj man aldrig bruger, og ting, man har gemt i årevis med tanken om, at de nok bliver nyttige en dag.
Det er et velkendt syn i mange hjem, og selvom man jævnligt rydder op, går der ofte ikke længe, før rodet vender tilbage.
En japansk oprydningsmetode griber imidlertid problemet helt anderledes an.
Her handler det ikke bare om at få tingene gemt pænt væk, men om at overveje, hvad man faktisk bruger og ønsker at have omkring sig.
Metoden hedder KonMari og er udviklet af den japanske oprydningsekspert Marie Kondo.
En skribent fra Bien.hu afprøvede metoden i en måned og oplevede, at hjemmet ikke blot blev mere organiseret.
Drop oprydningen rum for rum
En af de store forskelle på KonMari og klassisk oprydning er rækkefølgen.
I stedet for at tage køkkenet mandag og soveværelset tirsdag rydder man op efter kategorier.
Først gennemgår man eksempelvis alt sit tøj. Derefter kommer bøger, dokumenter, forskellige småting og til sidst de mere sentimentale ejendele.
På den måde bliver alle ting fra samme kategori samlet, hvilket kan gøre det langt lettere at opdage, hvor meget man egentlig har samlet sammen gennem årene.
Et andet centralt princip er at overveje, hvilke ting man reelt ønsker at beholde.
Marie Kondo er især blevet kendt for idéen om at beholde de ejendele, der vækker glæde, mens resten kan få lov til at ryge videre.
Mere end et ryddeligt hjem
Metoden handler også om, hvordan tingene opbevares.
Tøj kan eksempelvis foldes i mindre rektangler og placeres lodret i skuffen frem for at blive stablet oven på hinanden. Det gør det lettere at se hele garderoben uden først at skulle grave sig gennem en mindre bjergkæde af T-shirts.
Efter en måned oplevede skribenten, at lejligheden generelt var blevet mere ryddelig, og at flere daglige opgaver var blevet lettere.
Samtidig var en række ting blevet sorteret fra uden efterfølgende at blive savnet.
Den største forskel viste sig dog ikke nødvendigvis at være den synlige oprydning.
Undervejs blev det tydeligt, hvor mange ting der blev gemt af vane, minder eller tanken om, at de måske kunne bruges en dag.
Resultatet var derfor ikke et perfekt hjem, men et mere organiseret hjem med færre unødvendige ting og en større bevidsthed om, hvad der faktisk fortjener at optage plads.
