En 17-årig pige og en 20-årig mand blev tidligt søndag morgen anholdt og sigtet for racisme og grov vold begået mod en 17-årig pige.
Lige nu læser andre
Natten til søndag lidt over klokken 02.00 gik en 17-årig kvinde på Havnevejen i Grenaa.
En 17-årig pige og 20-årig mand kom kørende i en bil ved siden af hende, og ifølge den forudrettede, så råbte manden en racistisk kommentar efter hende, der gik på hendes hudfarve.
Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
Slagsmål imellem de to 17-årige
Bilen holdt ind til siden lidt derfra efterfølgende. Den 17-årige pige blev så vred over kommentaren, at hun løb hen til bilen og konfronterede kvinden og manden.
Det fik pigen i bilen til at stige ud, og det førte til et mindre slagsmål mellem de to 17-årige piger. Herefter kom den 20-årige mand til for hjælpe sin veninde, og han slog og skubbede den 17-årige kvinde.
Hev peberspray frem
Under episoden tog pigen fra bilen en peberspray frem, som hun brugte mod den 17-årige, der blev ramt på kinden.
Kvinden og manden kørte efterfølgende væk fra stedet, og den 17-årige anmeldte episoden til politiet, oplyser Østjyllands Politi.
Østjyllands Politi anholdt kort efter den 17-årige kvinde og den 20-årige mand, som begge foreløbigt er sigtet for grov vold, for racisme og for at have en peberspray på sig.