Fødevarestyrelsen har kvitteret med en bøde og sur smiley.
Lige nu læser andre
Fødevarestyrelsen kører hele året rundt for at kontrollere diverse fødevarevirksomheder rundt om i landet. De fleste klarer det heldigivis godt, og kan derfor prale af at have elitesmiley.
Desværre konstateres der af og til kritsable forhold, som i de fleste tilfælde er hygiejnerelateret.
Fødevarestyrelsen har givet Restaurant Flammen en bøde på 10.000 kroner, efter de endnu engang kunne konstatere mangelfuld rengøring i deres restaurant i Kolding.
5. april var Fødevarestyrelsen på opfølgende et besøg i restauranten, efter at have givet en anmærkning første gang 16. februar 2022.
5. april var det dog ikke blevet bedre.
‘Hylder i kølerrum fremstår med belægninger af snavs/produktrester. Vægge/kant ved gulv ved indgang til kølerum fremstår snavsede og der ses indtørret produktrester på væggen lige indenfor kølerum,’ skriver Fødevarestyrelsen blandt andet i deres kontrolrapport.
Det var ikke kun kølerummet, som var beskidt. Også i området hvor der bliver vasket op, fandt Fødevarestyrelsen problemer.
‘Gulvet omkring opvaskeområdet fremstår snavset under opvaskemaskine og under aftagerbord, kanter indvendig i opvaskemaskine fremstår snavsede.’

Administrerende direktør for Restaurant Flammen, Piet Klein, undskylder overfor Kolding Netavis, og lover, at der nu skulle være styr på rengøringen.
“Vi har efter besøget strammet op på både rengøringsrutiner, tjeklister og procedurer omkring overs nedlukningsrutiner, så dette ikke sker igen. Det er meget beklageligt og uvant for os at få en sur smiley, så vi er både pinlige, frustrerede og kede af det. Derudover har vi haft fat i vores eksterne rengøringsselskab og vi har taget et ekstra fryserum i brug,” siger Piet Klein.