Advarsel: Modtager du denne mail, så slet den

Henrik Rothenbücher

267 uger siden

|

22/10/2019
Indland
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Der er igen kriminelle på spil, og de forsøger at franarre dig penge ved at udgive sig som PostNord. Herunder kan du se, hvordan du fremadrettet kan undgå at hoppe i fælden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Man skal i langt højere grad stille spørgsmål til de ting, man modtager når man er på sin computer eller sin mobiltelefon. Det kriminelle vil nemlig forsøge at lokke penge ud af det, og det kræver ikke andet end et uopmærksomt øjeblik, hvor du laver et forkert klik.

Nu er den desværre gal igen, og denne gang er det PostNord, der advarer folk mod ikke at hoppe i fælden. Kriminelle misbruger nemlig PostNord i deres beskeder, så folk tror, at de modtager en pakke, men i stedet ender med en tom pung.

I øjeblikket er det særligt en konkurrence, som du har vundet, der skal forsøge at få dig til at betale de kriminelle. De sender nemlig en email eller en SMS til dig om, at der er en mobiltelefon på vej til dig, som du har vundet fra eksempelvis Elgiganten, men før du kan få telefonen, er du nødt til at betale fragten.

Betal fragten inden for 24 timer

Det er blot 10 kroner, som ‘PostNord’ angiveligt mangler at få betalt i fragt, og hvis man ikke betaler inden for 24 timer, så vil pakken ryge tilbage til afsenderne, og så får man altså ikke den mobiltelefon, man har vundet i en konkurrence, man slet ikke vidste, at man havde deltaget i.

“Pakken bliver returneret til afsender om 24 timer, hvis fragten ikke betales” lyder det i beskeden, hvor PostNord skulle være afsenderen.

Det er dog ikke tilfældet, og PostNord er derfor gået ud for at advare mod disse beskeder, så håbefulde danskere ikke mister deres penge. De kriminelle opfordrer en til at klikke på et link, hvor man så kan betale de 10 kroner i fragt, men typisk vil man automatisk blive tilmeldt en betalingstjeneste, hvor man sender penge hver måned til bagmændene.

Sådan kan du se om en besked er ægte

De kriminelle bliver bedre og bedre til at skjule, at de ikke kommer fra den virksomhed, der udgiver sig for at være. Der er dog ofte fejl i de beskeder, som der bliver sendt, og derfor bør du først og fremmest tjekke, om beskeden er fejlfri.

Med det menes der, om der er stavefejl i beskeden, eller om grammatikken sejler.

Derudover så kan du hos PostNord også holde øje med afsenderen. PostNord fortæller nemlig, at de kun sender mails om pakker der er på vej fra disse emails: sbe@ecmail.post.dk og noreply@postdanmark.dk.

Sundhed.dk

Se de mest læste artikler om sundhed og livsstil på Sundhed.dk.