Afsløring: Dansk politi eftersøgte uskyldig mand i årevis hos Interpol

Skrevet af Jesper Larsen

06/08/2015
Han var hovedmistænkt for et væbnet røveri - der var bare ét problem.

Dagens topnyheder

Indtil for lidt over en uge siden var 33-årige C.C fra Chile en af de mest eftersøgte forbrydere hos Interpol, hvor han stod registreret som værende en farlig kriminel, der var mistænkt for at stå bag et væbnet røveri i København. 

På efterlysningen kunne man se et billede af C.C samt flere personlige oplysninger, der skulle gøre det muligt for offentligheden at hjælpe med at identificere ham. 

Der var bare ét enkelt problem. 

33-årige C.C havde aldrig været uden for Chile, hvor han levede et fredeligt liv og gik på arbejde hver dag. 

Eftersøgningen efter C.C stod på i årevis, men det var først da en veninde i Chile ringede til ham søndag d. 26 juli i år og spurgte, hvad han havde gjort, siden han stod registreret som en af de mest eftersøgte på Interpols hjemmeside, at C.C blev klar over, at der var noget helt galt. 

Rigspolitiet bekræfter overfor Dagens.dk, at de har hængt en uskyldig mand ud som en bevæbnet kriminel, men derudover er de sparsomme med oplysninger. 

- Der dukkede nogle spor op i forbindelse med et røveri i hovedstadsområdet, hvor vi fattede mistanke til den pågældende, som vi så efterlyste, siger Thomas Kristensen fra Rigspolitiet til Dagens.dk

- Det viste sig så, at den pågældende havde brugt en falsk identitet tidligere, og vi derfor eftersøgte den forkerte. Men det har vi så fået klarlagt gennem de chilenske myndigheder, siger han. 

Men det var C.C selv, der gjorde opmærksom på, han var fejlagtigt efterlyst

- Jeg skal ikke kunne sige, hvad sagsgangen er.

Har i begået fejl i denne sag, der får jer til at genoverveje jeres procedure

- Jeg ved ikke, hvordan den pågældende har brugt den falske identitet. Om det er med et pas eller ej. 

Har i taget fingeraftryk på vedkommende?

- Jeg skal ikke kunne sige, om det er os eller et andet lands politi, der har været involveret i processen

Har i sagt undskyld til manden?

- Det skal jeg ikke kunne sige, lyder det fra Thomas Kristensen fra Rigspolitiet til Dagens.dk. 

Dagens.dk følger sagen...

Danske sange

Fødselsdagssang - Danmarks klassiske fødselsdagssang ‘I dag er det Oles fødselsdag’ er skrevet af Otto Mikkelsen, der var sanglærer og udgivet første gang i 1913. Der findes flere populære fødselsdagssange, men denne bliver sunget mest.

Børnesange - De mest populære danske børnesange listet A-Z.

Julesange - Her finder du vores oversigt med kendte julesange. Vi har sangteksterne og du kan også høre mange af sangene her.

DR Nyheder - Danmarks Radio sætter dagsorden i det danske mediebillede. Vi har samlet de mest læste DR nyheder i dag.