Forside Indland Aldi gør det igen: Alle danskere har brug for det

Aldi gør det igen: Alle danskere har brug for det

Aldi gør det igen: Alle danskere har brug for det
Foto: Shutterstock.

Alle børn og voksne har brug for gode oplevelser og kvalitetstid, lyder det fra Aldi, der støtter op om Red Barnets sommerlejre.

Lige nu læser andre

I år giver Red Barnet 1200 børn, unge og familier mulighed for at komme på sommerferie. Den gode sag har Aldi valgt at støtte op om igen. Dagligvarekæden har været fast samarbejdspartner og sponsor for Red Barnet siden 2018.

Når kunderne handler ind i Aldi for tiden, så kan de donere til indsamlingen ved køb af støttestregkoder, som lægger 25 kroner oven i kundens indkøb

Læs også

“Når hverdagsøkonomien er stram, er det ofte sådan noget som ferier, der spares væk. Men alle børn og voksne har brug for gode oplevelser og kvalitetstid, og det kan vi hjælpe med ved at støtte Red Barnets sommerlejre,” lyder det fra administrerende direktør Finn Tang i en pressemeddelelse.

Foruden kundedonationerne bidrager Aldi til sommerlejrene med 75.000 kroner til indkøb af frisk frugt, saft, is og kiks til deltagerne. 

Frivillige og donationer gør 52 sommerlejre muligt

Det er bl.a. danske kommuner, der inviterer børn, unge og familier til Red Barnets sommerlejre. Herefter overtager Red Barnets frivillige kontakten og aktiviteterne. Og behovet er stort. Indsatsen fra Red Barnets 450 frivillige på sommerlejre er uvurderlig, og donationer fra forbrugere, organisationer og virksomheder gør en stor forskel.

”Flere og flere udsatte børn og familier ønsker at komme på vores sommerlejre. Det så vi før Corona-krisen, og siden er børnenes behov for et pusterum kun blevet større. Vores frivillige har haft kontakt med mange udsatte familier gennem krisen, og mange af dem er pressede. For mange er de problemer, som familierne i forvejen sloges med, kun vokset sig større. Vi er meget taknemmelige for den støtte, vi modtager,” siger Martha Thilde Ahlmann, national chef i Red Barnet.

 

 

 

 

 

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: