Anja redder heksebørn: Der er kun et år mellem disse to billeder

Nils Würtzenfeld

435 uger siden

|

01/02/2017
Indland
Foto: Anja Ringgren Lovén
Foto: Anja Ringgren Lovén
For et år siden gik billedet af den udsultede og udstødte dreng Hope verden rundt. Nu er der dukket et nyt billede op af ham og danske Anja. Og sikke en forandring!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danske Anja Ringgren Lovén blev verdensberømt, da et efterhånden både ikonisk og rystende billede gik veden rundt for præcis et år siden.

På billedet så man den danske kvinde knæle ved siden af den dengang toårige og udsultede dreng Hope, mens Anja Ringgren Lovén hjælper ham med at drikke fra en plastikflaske. Det skriver Newsner.

Den lille nigeriansk dreng var blevet udstødt som ’heskebarn’ – en skæbne som også andre børn lider i det afrikanske land, hvis en præst eller en heksedoktor udpeger dem til at stå bag dårligdom og ulykke i en landsby, der typisk er præget af fattigdom og overtro.

For Hopes vedkommende var han blevet bortvist fra sin landsby og sin familie og var på dødens rand, da Anja Ringgren Lovén fandt ham.

Den danske kvinde har stiftet hjælpeorganisationen 'Din Nødhjælp', der netop har til formål at redde de udsatte 'heksebørn'.

Derfor tog hun Hope til sig, ligesom hun hjælper lignende børn med medicin, mad og tryghed på et børnehjem.

Og ligeså trist det var at se billedet af Anja og Hope, der blev delt 30. januar 2016, ligeså fantastisk er det at se det lignende billede, som blev publiceret i mandags – altså præcis et år efter det første billede.

For her ser man, hvor meget Hope har forandret sig, efter Anja Ringgren Lovén besluttede sig for at hjælpe den lille dreng.

Den nu treårige dreng er ikke længere tynd og underernæret, men trives tydeligvis på det børnehjem, som Anja Ringgren Lovén er med til at drive gennem sin hjælpeorganisation.

Billedet er et tydeligt bevis på, at ’Din Nødhjælp’ og andre organisationer som den, gør en kæmpe forskel for de udstødte og hjælpeløse børn.

Siden det første billede af Hope og Anja gik verden rundt, er den danske nødhjælpearbejder blevet kåret til den mest inspirerende person i verden af det østrigske magasin OOOM - vel og mærke foran prominente personer som Barack Obama, Paven og skuespillere som Chalize Theron og Leonardo DiCarprio.

Ads by MGDK