Forside Indland Danmark har pludseligt fået 50 milliarder ind i statskassen: ‘Pengene...

Danmark har pludseligt fået 50 milliarder ind i statskassen: ‘Pengene er jo høvlet ind’

Danmark har pludseligt fået 50 milliarder ind i statskassen: ‘Pengene er jo høvlet ind’
Foto: Shutterstock

2022 har været et rigtig godt år for dansk økonomi. Der er således kommet lidt over 50 milliarder ekstra ind i den offentlige pengekasse.

Lige nu læser andre

2022 har været et exceptionelt godt år for den danske økonomi, som lige nu stortrives. Pengene er nemlig væltet ind i et så stort omfang, så selv Finansministeriets egen prognose har været pessimistisk.

Helt præcist ser overskuddet i den statslige nettokasse ud til at ende på 128,7 milliarder kroner, hvilket er hele 52,4 milliarder kroner mere, end Finansministeriets prognose spåede om tilbage i august måned, skriver Børsen ifølge B.T.

Den såkaldte nettokasse måler pengestrømmene i statens finanser. 3Fs cheføkonom Frederik I. Pedersen har kigget på tallene for Børsen.

Han forventer, at også den offentlige saldo, som måler alle indtægter og udgifter for et år, uanset hvornår betalingerne er faldet, vil lande dobbelt så højt som Finansministeriets prognose, der forudser et plus på 31,7 milliarder kroner.

Ifølge cheføkonomen vil det tal altså minimum være 63 milliarder.

Den gode tilstand burde den nye SVM-regering have taget højde for, da partierne skulle forhandle en regering på plads, lyder det.

»Man burde i det hele taget have lavet et kasseeftersyn, før den nye regering gik i gang med at sætte to streger under nye reformer, der skal skaffe penge. For pengene er jo høvlet ind i kassen i et langt større omfang, end man forventede i august. Det har været tydeligt måned for måned,« siger Frederik I. Andersen.

Læs også

Ads by MGDK