To danskere skal i fængsel: I årevis smuglede de sæd i shampoo-flasker

Skrevet af Henrik R

14/08/2019
To danskere skal i fængsel, efter at de i otte år har stået bag ulovlig import af svinesæd. Det gjorde de ved at fylde shampoo-flasker op, og derefter føre dem ind i landet.

Dagens topnyheder

De fleste mennesker får den velkendte følelse af, at man har noget forbudt på sig, når man skal gennem sikkerhedskontrollen i en lufthavn. I langt de fleste tilfælde er det ikke tilfældet, men det sker alligevel ofte, at myndighederne tager folk i at smugle diverse ting med til et andet land.

Oftest vil det være madvarer eller stoffer, som folk forsøger at smugle med sig, og mon ikke også at myndighederne i Australien havde håbet på, at det ‘bare’ var det, som to danskere havde med, da de blev stoppet i lufthavnen.

Det havde hvert fald skånet dem for at opdage, at de to danskere havde fyldt svinesæd i shampoo-flasker, som de gerne ville have uopdaget med ind i Australien.

Det skyldes dog ikke, at de to danskere har en helt særlig hårkur, der kræver svinesæd, men derimod, at danske svin er langt mere fertile end de australske, og dermed vil de føde endnu flere unger.

Problemet for de to danske svineavlere er bare, at det siden 1995 har været ulovligt at importere svinegener til Australien, da de frygter, at der kan komme svin med mund- og klovsyge.

Derfor måtte de to danskere altså benytte sig af denne noget kreative metode, til at fragte svinesæden med sig til Australien, og det havde de helt med i intet mindre end otte år. Det skriver det australske medie, ABC News.

To og tre års fængsel

De to danske svineavlere er henholdsvis medejer af virksomheden Vestaustralien GD Pork, Torben Sørensen og hans medarbejder Henning Laue.

Fra 2009 til 2017 har de fragtet svinesæd fra Danmark til Australien, som har været nok til at inseminere mindst 199 søer. Det kom der mere end 2.000 grislinge med danske gener ud af.

De to danskere er blevet dømt til henholdsvis to og tre års fængsel, og de har begge valgt at erkende sig skyldige i sagen. Foruden fængselsstraffen til de to svineavlere, så er virksomheden Vestaustralien GD Pork blevet straffet med en bøde på 500.000 australske dollars, hvilket har en værdi på cirka 2.25 millioner danske kroner.