De er ikke alene: Janni og Karsten og Ree gør det igen

Skrevet af Emil Martesen

12/01/2024
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
De er ikke alene.

Dagens topnyheder

Der er løbet meget vand i åen siden for det populære kendispar.

Det er efterhånden to år siden, at produktionen bag TV3s Real Housewives inspirerede program, Forsidefruer, trak stikket på ubestemt tid.

Men hvis du savner at se fruerne - nærmere bestemt Janni Ree og ægtemanden, Karsten Ree - på TV, så er der godt nyt.

Rigmandsparret vender nemlig tilbage på skærmen.

Det afslører Janni Ree på Instagram og bekræfter over for Her & Nu.

Til Her & Nu fortæller den 53-årige realitystjerne, at de skal medvirke i Peter Ingemanns programserie 'Størst'.

"Peter er hernede og lave et 'Størst'-program om Karen Blixens tid i Kenya, og han har Karsten og jeg med i programmet om vores engagement her i vores Karen Blixen Safari Camp og Coffeegarden i Nairobi," fortæller hun.

Foruden Janni og Karsten Ree kan seerne også glæde sig til at se Felix Smith, der arbejder frivilligt for Karen Blixen trust fond, i programmet.

"Han (Felix, red.) er i gang med at starte et autoværksted her i Masai Mara og samler ind til dyrene. Vi filmer det sideløbende med det andet," fortæller Janni Ree.

Så der er altså en masse at glæde sig til.