Deltager fra TV2-programmet “Forræder” anmeldt: Slugte kondom med vodka

Skrevet af Kamille Isaksen

26 uger siden

|

15/11/2023
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Foto: Lotta Lemche/TV 2
TV 2-deltageren er sammen med sin bror blevet anmeldt til forbrugerombudsmanden.

Dagens topnyheder

I programmet "Forræder" på TV 2 fik Elias Hole tidligere oplevelsen af at være forræder, men nu står han over for en anden form for pres. 

Forbrugerrådet Tænk har nemlig taget affære efter en video, hvor influencerbrødrene viser metoder til at smugle alkohol ind på festivaler, blev offentliggjort på YouTube under deres kanal, der har over 305.000 abonnenter.

Det skriver SE & HØR.

En kontroversiel YouTube-video, hvor Elias og Oskar Hole, kendt som "Kender du det", demonstrerer festival-smugling af alkohol, har udløst en anmeldelse fra Forbrugerrådet Tænk til Forbrugerombudsmanden.

Selvom indholdet af videoen ikke var underlagt nogen aldersgrænse, har anmeldelsen fokus på, at dette kan påvirke et ungt publikum. Forbrugerrådet Tænk pointerer, at alkohol er et uegnet produkt til markedsføring rettet mod børn og unge, hvilket kan udgøre en overtrædelse af retningslinjer.

Marie Frank-Nielsen, seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk, fremhævede alvorligheden af sagen og pointerede, at videoen sandsynligvis bliver set af et ungt publikum, uanset brødrenes beskrivelse af videoen som målrettet mod et ældre/voksent publikum.

På trods af anmeldelsen fastholder brødrene, at deres indhold ikke er rettet mod børn. De beklager dog, at de ikke tænkte sig bedre om. I en skriftlig udtalelse afviser de, at de opfordrer til alkoholbrug blandt unge under 18 - men de har nu sat aldersgrænsen til 18 år på videoen.

Videoen, der fortsat er online, demonstrerer eksempelvis, hvordan man kan skjule vodka i et kondom og indtage det for at smugle det med til en festival eller koncert. Derudover komme de med flere forskellige tips og tricks til, hvordan man får smuglet vodka ind på forbudt vis.

Trods den verserende anmeldelse forbliver indholdet tilgængeligt på YouTube, og videoen er linket til nedenfor.