I de nordiske landes kræftdatabase, Nordcan, kan man se fremskrivninger af udviklingen i brystkræft. Her kan man læse, at vi frem mod 2034 vil se stadig flere danske kvinder, der får brystkræft.
Dele af stigningen skyldes, at vi bliver ældre og flere mennesker. Men der er også en del, der skyldes vores livsstil.
- Risikoen for at få brystkræft ser jeg lidt som et puslespil. Der er en række faktorer, som hver især har en betydning. Genetikken spiller ind, og så kan man også gøre noget selv, men selv hvis alle levede optimalt, ville vi ikke kunne forebygge mere end 30-40 procent af tilfældene, siger Anne Tjønneland, forskningsleder hos Kræftens Bekæmpelse til Søndagsavisen.
I 2014 fik 4.686 danske kvinder konstateret brystkræft. For 90 procent af dem kan en ændring af vaner gøre en forskel.
Det kan blandt andet være at undgå overvægt i voksenlivet, at dyrke motion hver dag, skære ned på alkoholen og føde flere børn tidligt i livet.
Anne Tjønneland mener, at vi bør investere langt kraftigere i en tidlig indsats, hvis brystkræftkurven skal knækkes. Det vil spare samfundet for mange penge og menneskelige omkostninger.
Det ønske står hun ikke alene med. Onkologisk Tidsskrift har foretaget en undersøgelse blandt 84 kræftlæger, der ønsker sig flere midler til at opdage kræften tidligere.
- Læger og politikere er enige om, at patienter, der kræver behandling her og nu, skal prioriteres øverst, men det betyder også, at der er færre penge til at forske i, hvordan den tidlige indsats bliver bedre, siger redaktør for tidsskriftet Kristian Lund, der mener, at regeringens nyligt fremlagte kræftplan er svag på det fremtidsorienterede plan.
