DF kræver folkeafstemning: Danskerne skal stemme om corona-lov

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Hvis det står til Dansk Folkeparti, skal danskerne senere på året stemme om en corona-lov.

Flere danske partier er ikke interesserede i, at epidemiloven bare skal få lov at holde ved. Derfor har Venstre fremlagt et ændringsforslag, der kræver at sundhedsminister Magnus Heunicke skal revidere epidemiloven senest den 15. oktober i år.

Dette ændringsforslag var der først opbakning til, men nu har partier som Enhedslisten og Radikale Venstre valgt at trække støtten til forslaget.

Læs også

Efter trist nyhed: Nu reagerer X Factor-dommer

Det vækker hverken glæde hos Venstre eller Dansk Folkeparti, hvor sidstnævnte nu kommer med et nyt forslag.

De mener nemlig, at danskerne skal til stemmeboksen den 15. september, hvor der skal være en folkeafstemning om epidemiloven.

“Når blandt andre Sundhedsstyrelsen har advaret imod flere indgribende tiltag i epidemiloven, så er det under alt kritik, at den egenrådige regering ikke vil indføre en solnedgangsklausul. Derfor mener vi, at danskerne skal tage stilling til, om loven skal fortsætte til efteråret,” lyder det fra Morten Messerschmidt ifølge B.T.

Den kommende epidemilov vil blandt andet kunne tvinge restauranter, fitnesscentre og steder med kultur til at skulle indsamle personfølsomme data og borgere.

Helt præcist vil det betyde, at du kan risikere at skulle oplyse adresse m.m. hvis du skal på restaurant.

Står det til Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti, så skal danskerne altså stemme om, hvorvidt epidemiloven skal fortsætte eller om den skal forkastes.

Læs også

Mette Frederiksen med klar udmelding: “Vi løber en kalkuleret risiko”

 

 

Dagens Gossip