Din sommerdressing kan være uegnet til menneskeføde

Skrevet af Kirstine Petersen

12/06/2015

Dagens topnyheder

Det er weekend om lidt, og for mange betyder det, at kuglegrillen bliver rullet frem på terassen eller altanen. Skal du have salat med dressing som tilbehør til sommermenuen, kan det dog være en ide at tjekke, om du har købt Thousand Island dressing af mærket ”First Price”. Den kan nemlig blive gammelt før tid.

- Dagrofa/SuperGros har konstateret, at nogle af flaskerne med dette produkt gærer, skriver Fødevarestyrelsen i en advarende pressemeddelelse.

- Flaskerne er solgt i butikkerne Meny, Spar, Kiwi, Min Købmand, Letkøb samt i kiosker og købmænd uden for de nævnte kæder, uddyber styrelsen.

Nærmere betegnet skal du smide følgende vare ud eller aflevere den tilbage til butikken, hvor den er købt:

Thousand Island dressing, Nettoindhold: 425 g
, Emballagetype: Plastflaske
, Mindst holdbar til dato: 4/3-2016
EAN stregkode: 7311041074954

OPDATERERET: Fødevarestyrelsen udsendte omkring klokken 18 en opdateret afvarsel, der understreger, at afvarslen også gælder produkter, der er solgt i Rema1000 butikker. Mere præcist varen: Thousand Island dressing, Nettoindhold: 400 g, Mindst holdbar til dato: 15/10-2015, EAN stregkode: 570583000486

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: