DMI advarer igen om voldsomt vejr: Ny kategori 1-varsel

Skrevet af Henrik R

31/07/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
DMI er ikke færdig med at udsende varsler, og de har igen i dag udsendt en kategori 1-varsel, som betyder voldsomt vejr. Dermed skal man passe ekstra godt på, når man færdes ude i trafikken.

Dagens topnyheder

Vejret opfører sig meget spøjst i øjeblikket, og det er meget svært at vide, om man skal frygte et skybrud eller ej. Det skyldes især, at vejret er så forudsigeligt, at der et sted i Danmark kan være blå himmel og høj solskin, mens der ikke langt derfra kan være skybrud og overskyet.

I løbet af de sidste par dage har DMI derfor varslet flere gange, men hvor de blot lavede en helt almindelig varsel i mandags, så var de i går og i dag ude med en kategori 1-varsel, som altså betyder, at der er fare for voldsomt vejr.

Det skyldes, at DMi forventer, at der i store dele af landet vil komme massive mængder nedbør, altså et regulært skybrud, hvor der kan falde hele 15 millimeter regn på blot 30 minutter. For at sætte det i perspektiv, så fald der i løbet af hele natten 50 millimeter regn diverse steder i Danmark i løbet af natten.

Problemet for DMI er dog, at de har meget svært ved at forudsige, hvor henne af i landet der vil komme mest nedbør, da der kan være meget store regionale forskelle. Derfor vil man i en del af Danmark opleve et møg forfærdeligt vejr, mens man andre steder kan tage på stranden og tænde op for grillen.

Hvis uvejret nærmer sig dig, så pas på dig selv og dine medmennesker, når du bevæger dig ud i trafikken. Varslen fra DMI lyder fra klokken 08:55 til klokken 21:00 i aften.

Stadig en solid varme i Danmark

Trods udsigterne til regn, torden og masser af skyer, så bliver der ikke skruet særlig meget ned for temperaturen. Vi ligger naturligvis ikke i samme varmegrader, som under hedebølgen, men vi er stadig pænt oppe i 20erne.

I dag forventes det at blive mellem 16 til 21 grader, mens vi allerede i morgen torsdag vil se temperaturen stige til mellem 17 og 22 grader. Varmen fortsætter med at komme i løbet af dagene, og fredag vil der være 18 til 23 grader, mens lørdag ser ud til at blive en rigtig flot dag, der igen byder på en ‘sommerdag’

I skrivende stund ser prognosen fra DMI nemlig ud til, at der vil komme mindst 25 grader, og der vil også komme nogen eller en del sol. Søndag og mandag falder temperaturen så en smule igen, i det der vil være 17 til 22 grader.

Alle dagene vil byde på en del sol, men der vil også være periode med overskyet, og hvor regnbyger ikke kan undgås