DMI: Advarer mod frygteligt vejr - Her kommer der skybrud

Skrevet af Henrik R

08/07/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det gode vejr begynder stille og roligt at vende tilbage, men et sted i landet starter det rigtig skidt ud med et stort skybrud.

Dagens topnyheder

Lørdag peakede det dårlige vejr, og det var slet ikke til at hverken mærke eller se, at vi netop var trådt ind i juli. Heldigvis er det gode vejr på vej tilbage, og det kan mærkes med flere sammenhængende dage, hvor vi runder de +20 grader.

Det er dog ikke over hele landet, at vi kommer til at få fantastisk vejr i dag, for DMI har udsendt en risikovarsel, da der er en sandsynlighed for, at der kommer rigtig dårligt vejr enkelte steder i landet.

Varslen lyder på, at der mellem sent i går aftes og indtil klokken 12:00 i dag, kan falde massive mængder regn på ganske kort tid. Det er på Sjælland, og især de nordlige del af øen, hvor der er sandsynlighed for, at der kan falde mellem 15-25 millimeter regn på få timer.

DMI er i tvivl om, hvorvidt det skal kategoriseres som kraftig regn eller skybrud, og derfor har de udsendt det som en risikomelding i stedet for deres sædvanlige varslinger.

Efter klokken 12:00 bør der ikke være mere at frygte, der burde de grå skyer nemlig have passeret Danmark.

Vejret i løbet af ugen

Ser vi bort fra det mulige skybrud på Sjælland, så ser det ud til at blive en ganske fin uge. I dag mandag vil der være mellem 17 til 21 grader. Der vil være lidt eller nogen sol, men der kommer også spredte byger og måske noget lokal torden.

Tirsdag bliver vejret næsten identisk med i dag. 17 til 21 grader, lidt sol, men også byger rundt omkring i landet.

Onsdag bliver temperaturen lidt svære at spå, da der kommer mellem 15 til 20 grader. Der vil komme en del sol, men også en lokale byge hist og her. Vinden tager også lidt til, hvor der især ved kysterne vil være frisk vind.

Torsdag stiger temperaturen igen, og vi vil få mellem 17 og 22 grader. Sol rigtig mange steder, men lidt regn kan ikke udelukkes.

Fredag ser ud til at blive den bedste dag på ugen. Mellem 18 til 23 grader, men lokalt vil der kunne komme helt op til 25 grader. Dermed begynder varmen virkelig at finde vej til Danmark igen, hvor den har været lidt på retræte.