DMI advarer mod hedebølge

Skrevet af Henrik R

14/06/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
DMI advarer mod hedebølge i Danmark.

Mest læste i dag

Det er vist ikke gået de fleste danskeres næse forbi, at det bliver rigtig varmt mod slutningen af ugen. Faktisk bliver det helt op mod 33 grader, mens vi får mellem 1-3 dage i streg, hvor temperaturen vil ligge afsindigt højt.

Det har nu også fået DMI til at reagerer, så de de advarer mod en regulær hedebølge.

På DMIs hjemmeside skriver de netop nu, at der varsles om hedebølge i den syd- og østlige del af landet fra på torsdag.

Det dækker således den sydøstlige del af Jylland, Fyn, Sjælland og Lolland-Falster.

Fra på torsdag ventes det nemlig, at dagtemperaturen kommer til at ligge på mindst 28 grader, og det vil den gøre i mindst tre dage i træk, hvilket er et kriterie for at kalde det en hedebølge.

Årsagen til den massive varme skal findes i, at der opbygges et højtryk over Østeuropa og varm luft fra Centraleuropa vil strømme over den syd- og østlige del af Danmark.

Den vestlige del af Danmark forventes ikke at få nær så meget varme, og der ventes til gengæld at komme skyer.

Søndag vil en koldfront bevæge sig mod øst, og det gør, at hedebølgen vil ophøre.