Det var været en helt uimodståelig påske. Der har været skyfrit, høj sol og dejlige varmegrader, så flere har benyttet sig helligdagene til at smide tøjet og nyde solens varme stråler på kroppen. Dagene efter påsken kommer ikke til at blive ligeså gode, da vi både bliver mødt af en omgang blæst og noget regn, men til gengæld kommer vi til at få årets hidtil varmeste dag.
Den dag kommer allerede om to dage, når vi på torsdag kan se frem til at få intet mindre end 23 grader. Det forventes nemlig, at der kommer mellem 18-23 grader, hvor det dog ved kysterne kan blive lidt køligere. Der vil i løbet af formiddagen være tørt med en masse sol, men ud på eftermiddagen vil der blive skyet, og det forventes at komme til at regne en smule over de sydvestlige egne.
De 23 grader er dog ikke noget der fortsætter resten af ugen, men til gengæld forventes det at blive lidt køligere omkring weekenden, hvor udsigten i øjeblikket står til at være mellem 10 til 15 grader om lørdagen.
Vejret de kommende dage
I dag bliver det igen en nogenlunde god dag. Vi kan forvente helt op mod 18 grader i luften, og det skulle blive både tørt og solrigt. Til gengæld melder DMI, at det vil begynde at blæse med jævn til hård vin fra øst og sydøst.
Onsdag forventes der temperaturer i samme grader, men det vil være skyet det meste af døgnet, og det forventes også, at der kommer en del regn i løbet af dagen.
Torsdag bliver en rigtig god dag med helt op mod 23 grader, inden vi fredag får en tør dag med sol og hele 20 grader. Lørdag bliver det overskyet, og der kommer en smule regn, mens det forventes at vejret vil være relativt stabilt og med uændrede temperaturer både søndag og mandag.