DMI: En weekend med kulde og sne

Skrevet af Henrik R

12/04/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Weekenden bliver ikke tidspunktet, hvor der skal pølser på grillen. Det bliver i stedet vejr til hue og handsker.

Mest læste i dag

Det kom nok som lidt af et chok for mange danskere i går, da de forlod deres hjem, og blev mødt af snefnug. I går sneede det flere steder i landet i løbet af hele dagen, og udsigterne peger ikke hen mod, at det skal til at stoppe.

Tværtimod forventes det, at vi får en weekend, hvor der kommer endnu mere sne. Heldigvis kan vi dog glæde os over, at der kommer lidt højere temperaturer i luften i de kommende dage, end tilfældet var i går.

Her skulle man være heldig, hvis termometeret viste mere end 4 grader, men heldigvis kan vi minimum forvente det dobbelte i løbet af i dag og resten af weekenden. I dag vil der komme op mod 8 grader, og det forventes også, at der vil komme enkelte byger over landet. Disse vil både indeholde hagl slud og sne.

I morgen lørdag vil dagen starte skyet ud, og der vil først på dagen komme både sne- og haglbyger. Når bygerne har lagt sig, vil det blive tørt vejr med en del sol, og vi kan igen forvente, at der kommer op mod 8 grader.

Søndag stiger temperaturen en anelse, og vi rammer omkring de 9 grader. Heldigvis er der ikke noget, der peger på, at der skulle komme byger med hverken sne, hagl eller slud på søndag.

Begynder at blive varmere i næste uge

Hvis man går og glæder sig til varmen igen, og slet ikke kunne få nok af de høje varmegrader, som vi fik smagsprøver på i slutningen af sidste uge, så skal man se frem til onsdag. Her begynder det nemlig for alvor at tage fart igen, hvor der forventes at blive op til 15 grader.

Resten af tiden er forholdsvis usikker, men DMI skriver i deres ugeprognose, at der torsdag og fredag forventes tørt og endnu varmere vejr end om onsdagen. Dermed tyder det på, at vi kan komme op omkring de 18 grader igen.