DMI: Gør klar til et vejrskifte

Skrevet af Henrik R

02/08/2019
Prognosen fra DMI viser, at vi skal gøre os klar til et vejrskifte. Det forfærdelige vejr der har været i løbet af ugen, er nemlig fortid, og nu er det tid til at nyde godt sommervejr igen.

Dagens topnyheder

Det har været en noget speciel uge, hvis man tænker på, hvordan vejret udenfor har været. Der har stort set ikke været en eneste dag, hvor der ikke har været en varsel fra DMI, hvor de advarede om mulige skybrud, lyn og torden.

De fleste dage har det holdt stik, og derfor er Danmark næsten druknet i vandt i løbet af ugen, men nu er det også slut. DMI varsler ikke længere, og hvis de gjorde, så ville det være for det vejrskifte der er på vej.

I stedet for det meget dramatiske vejr der har været ved at skylle Danmark helt væk, så kan vi i stedet se frem til mere almindeligt sommervejr. Temperaturen kommer til at ligge lidt over de 20 grader, solen vil være fremme i store mængder af dagen, mens nedbør af noget der hørte fortiden til.

Samtidig vil vinden også mere eller mindre stå helt stille, så det skulle i den kommende tid blive rigtig godt vejr til både en strandtur, grill og mere til.

Sådan kommer weekenden til at forløbe

Tager vi et kig på i dag fredag, så vil en stor del af dagen opleve skyer og dis, men det forsvinder i løbet af dagen, og så vil solen komme frem. Temperaturen skulle finde vej til et punkt mellem 18 og 23 grader, hvor det vil være køligst på de vestlige kyster i landet.

Lørdag bliver klart den bedste dag i weekenden. Her får vi nemlig en vaskeægte sommerdag, hvis prognosen holder stik. I skrivende stund er der lagt op til, at vi får mellem 20 og 25 grader, og så skulle der komme en masse sol i løbet af dagen. I de vestlige og nordlige egne vil der være svag til jævn vind, men ellers skulle vinde være forholdsvis stille i resten af landet.

Søndag vil det i løbet af dagen kunne gå hen og blive ret skyet, og der er risiko for, at et par enkelte byger vil falde ned over landet. Temperaturen bliver dog forholdsvis lun, da vi rammer mellem 17 og 23 grader. Igen bliver det koldest i Vestjylland.

Nattetemperaturen i løbet af weekenden vil primært ligge på mellem 11 og 16 grader, så det burde bestemt være muligt at få sig en god nattesøvn.