DMI: Masser af regn, men.. Se hvornår vi får den næste sommerdag igen

Skrevet af Henrik R

19/08/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Ugen starter hårdt ud med en masse regn, men når vi rammer weekenden, begynder det pudselig at blive et rigtig godt sommervejr igen.

Dagens topnyheder

Allerede i skrivende stund er det meste af landet tildækket af grå skyer, og regnen fosser ned fra himlen. Det tyder på at blive en dag, der hovedsageligt bliver præget af regn, og sådan vil det også være i store dele af dagen.

Det vil regne fra nu og indtil eftermiddag, hvor det langsomt vil begynde at aftage en smule. Foruden regn vil der også være risiko for både hagl og torden, ligesom der også vil være kraftige vindstød.

Temperaturen i dag vil ramme mellem 17 og 20 grader, men det vil ikke føles sådan, før de massive regnmængder og blæsten begynder at holde.

I nat vil regnen atter sile ned over landet, og det fortsætter ud på tirsdagen.

Sommeren vender tilbage i weekenden

Selvom vejret på ingen måde ligner sommervejr, så kan vi glæde os over, at når vi rammer afslutningen af denne uge, så vender sommeren tilbage. Der er nemlig udsigt til temperaturer i de høje 20’ere i løbet af weekenden.

Inden da skal vi lige have resten af ugen overstået, og den kommer til at forløbe sig således.

Tirsdag byder på regn, hagl og torden. Temperaturen vil ligge på mellem 17 og 20 grader, og der forventes at komme en frisk vind.

Onsdag vil der være nogen eller en del sol, men også mulighed for, at der vil komme lokale byger. Temperaturen forventes at snige sig op på mellem 17 og 20 grader. Der vil være svag til jævn vind.

Torsdag vil starte ud med noget sol, især i den østlige del af landet, men resten af landet vil være dækket af skyer. Ikke overraskende meddeler DMI, at der kommer en del regn, men temperaturen stiger en anelse til mellem 17 og 22 grader.

Fredag bliver mest tørt og der vil være perioder med nogen sol. Temperaturen stiger op til 23 grader, og der vil kun være en lille smule vind. Fredag begynder altså at pege på, at vi får lidt godt vejr igen.

Lørdag ser rigtig fornuftig ud. Der forventes at være tørt med en del sol, og så vil vi få temperaturer helt op til 25 grader. Dermed ligner det, at vi på lørdag får en rigtig sommerdag.

Prognosen for søndag og mandag er endnu ikke klar, men DMI skriver dog, at det forventes, at det bliver tørt og stabilt vejr, hvor der vil være stigende temperaturer. Ja tak.