DMI: Masser af regn og torden i weekenden

Skrevet af Henrik R

06/09/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det bliver et rigtig efterårsvejr i løbet af weekenden. Heldigvis er temperaturen dog oppe i den høje ende, hvilket gør det lidt mere tåleligt.

Dagens topnyheder

Ugen er langsomt ved at gå på hæld, og det betyder, at langt de fleste danskere kan gå på weekend, når de har fyraften fra deres job i dag.

Hvis man havde de vilde planer ude i naturen, så bør man måske rykke det til en anden uge, for vi får bestemt ikke nogen skøn weekend, hvis man kigger på vejrudsigten.

Det tegner sig et billede af, at det bliver overskyet, at det vil regne en hel del, og at der vil komme torden. Faktisk er det resultatet af samtlige dage i weekenden, og vi starter allerede i dag fredag.

Fredag

Temperaturen bliver nogenlunde i løbet af fredagen. Vi får mellem 13 og 18 grader, varmest bliver det dog på Bornholm. Først på dagen kan der være lidt sol, men derefter slår det over i grå skyer, og så vil der kommer regn, hvor der lokalt kan være torden.

Vinden vil også langsomt tage til, så det enkelte steder kan gå fra jævn til hård vind.

Lørdag

I løbet af lørdagen vil vi få enkelte perioder med sol, ellers så bliver vejret meget ligesom i løbet af fredagen. Vi får mellem 15 til 18 grader, men til gengæld vil vinden aftage en smule.

Der vil komme en del grå skyer og en del byger vil ramme landet, hvor der også kan være torden. I løbet af natten kan det blive rigtig koldt, da der vil være ned til 5 grader visse steder.

Søndag

Den sidste dag på ugen byder på kedeligt vejr. Især i de østlige egne vil der komme mange skyer og byger, men ellers vil der være flere perioder med sol og kun enkelte byger. 

Temperaturen ligger på mellem 15 og 18 grader, og der vil være svag til let vind i skiftende retninger.