DMI melder skybrud, torden og kraftig regn: Her bliver det værst

Skrevet af Julie Møller

09/07/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det bliver rigtig vådt.

Dagens topnyheder

“Der venter et vejrmæssigt "spændende døgn", lyder det fra DMI.

Det bliver vådt med skybrud, torden og kraftig regn, som vil kunne forekomme i større dele af landet.

Dog vil skybrud og torden sær berøre Jylland, og allerede fra sidst på morgenen fredag kan det går løs over Nord- og Østjylland. Fra omkring middag går det så løs i Midt-, Vest-, og Sønderjylland hvor kraftige tordenbyger ventes at poppe op flere steder, skriver DMI. 

Fredag morgen er der udsendt varsel om skybrud og torden for det meste af Jylland - ved skybrud, skal der falde mere end 15 mm regn på 30 minutter.

Foto: Shutterstock.

Men længere østpå ser det altså også ud til, at det er en rigtig god ide at huske en paraply, når et lavtryk sydfra bevæger sig op over den østligste del af landet. I den forbindelse vil tilhørende fronter, med regn og torden, muligvis give så meget regn af sig, at der bliver tale om kraftig regn. Derudover er der også risiko for lokale skybrud. 

Fredagens temperaturer bliver mellem 18 og 24 grader, og svag til frisk nordlig eller skiftende vind, på Bornholm stedvis hård vind. 

Sådan bliver weekendens vejr

I den nord- og østlige del af landet starter det først skyet med regn mange steder, men ellers kommer der lidt eller nogen sol og kun enkelte lokale byger. Temperaturer op mellem 17 og 22 grader, og jævn til frisk vind omkring vest, i den østlige del af landet stedvis op til hård vind.

Søndag meldes om nogen eller en del sol, men i løbet af dagen kommer der også spredte byger, især i de vestlige egne. Temperaturer op mellem 20 og 25 grader, og svag til jævn østlig eller skiftende vind.