DMI overrasker: Masser af sne på vej

Skrevet af Emil Martesen

13/02/2024
Foto: Presse-fotos.dk
DMI løfter sløret for noget af en overraskende melding.

Dagens topnyheder

En lang række danskere har for alvor taget hul på vinterferien.

Og selvom det bestemt ikke er til at blive klog på det danske vejr, der på mange måder kan kategoriseres som lidt af en blandet landhandel, så får piben inden længe en anden lyd.

I første omgang skal tirsdagens vejr dog overstås.

Og det ser ud til at tirsdagen byder på lidt sol, regnbyger og i aften mere udbredt regn fra sydvest. Vinden vil komme fra sydvest, og temperaturen vil komme op mellem 3 og 7 grader. De 7 grader vil være til at finde i den sydvestlige del af Danmark, men det er skam ikke den højeste temperatur vi kommer til at se og føle i denne uge.

Der er nemlig mildere vejr på vej.

Så hvis du er blandt de danskere, der i øjeblikket er godt i gang med vinterferien, så er der god grund til at spidse øre.

Temperaturen ser torsdag og fredag ud til lokalt at kunne snige sig op på 10 graders varme, men skyerne vil dominere og der ventes flere regnvejr op over landet i løbet af ugen. Så hvis ferien skal tilbringes i Danmark, er regntøj, paraply og gummistøvler forhåbentlig på pakkelisten hos de fleste.

Men så lakker de ellers høje temperaturer mod enden.

Når der tages hul på uge 8, så indikerer prognoserne, at et højtryk vil dominere mellem Grønland og Norskehavet, mens lavere lufttryk forventes over Baltikum, Central- og Østeuropa.

Det skriver DMI.

Den fordeling af højtryk og lavtryk vil medføre, at kold og tør polarluft vil strømme ned over Skandinavien fra nord og nordøst, og vi får overvejende koldt og vinterligt vejr, hvor vi både kan nyde den lave vintersol og andre dage vil vi få besøg af snebyger og vinterlig nedbør.

Et mindre sandsynligt scenarie er, hvis højtrykket forskydes nordpå og et lavtryk bevæger sig fra Atlanten til De Britiske Øer og Nordsøen. Sker det, vil fronter med sne og regn samt mildere luft bevæge sig op til Danmark fra sydvest.

Som helhed ventes temperaturen noget eller måske en del under normalen, med dagtemperaturer typisk op mellem 4 graders frost og 2 graders varme, en overgang måske mildere, mens nattetemperaturen typisk ventes ned mellem 10 graders frost og 2 graders varme, enkelte nætter med stille og klart vejr stedvis koldere.