DMI: Sne det meste af landet

Skrevet af Henrik R

11/04/2021
Foto: Redaktionen
Foto: Redaktionen
Søndagen vil blive præget af sne.

Dagens topnyheder

Hvis du har taget et kig ud af dit vindue i dag, så har du højst sandsynligt bemærket, at det sner igen.

Det har efterhånden sneet de fleste dage i denne uge, og det vil fortsætte et par dage endnu.

Heldigvis er temperaturen dog ikke lav nok til, at sneen kommer til at blive liggende, og dermed er det kun en kort fornøjelse.

DMI skriver, at søndagen i dag vil byde på udbredt regn og slud, men også tøsne. Derudover skulle det blive tørt igen senere på eftermiddagen.

Særligt i Jylland er der risiko for glatte veje.

Vejrskift i næste uge

Sneen var dog ikke ved. Tager vi et kig på den kommende uge, så ventes der slud både mandag og tirsdag, men derefter skulle det ændre sig. Temperaturen vil flere dage komme til at ligge omkring de 10 grader, men når vi når hen til midten af ugen, vil den stige yderligere.

Torsdag er der nemlig sandsynlighed for 12 grader, mens temperaturen stiger til 13 grader i løbet af fredagen.

Både lørdag og søndag er der gode chancer for sol og stigende temperaturer, så vi bør nok vente op til 15 grader i løbet af den kommende weekend.

DMI melder selv, at vejrudsigten er forholdsvis sikker, men det er usikkert, hvor mange byger der kommer i starten af ugen.