DMI: Sol og 18 grader i dag

Skrevet af Henrik R

31/03/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det er med at nyde dagen i dag. For det bliver nemlig den sidste i en længere periode, hvor temperaturen bliver så høj.

Mest læste i dag

Rigtig mange danskere valgte at bruge store dele af dagen udenfor i går, og det kunne man godt forstå.

Temperaturen var nemlig høj rigtig mange steder i landet, hvor det bestemt var muligt at gå rundt i shorts og t-shirt, så længe solen var fremme.

I dag bliver vejret lige en tand bedre, og derfor kan man igen forvente, at der er mange danskere ude at nyde naturen og det gode vejr.

Ifølge DMI så vil der først på dagen være lidt skyet, samt diset eller tåget vejr. Langsomt begynder dette at klare op, og så får vi nogen eller en del sol.

Samtidig bliver det tørt, og temperaturen kommer helt op omkring 18 grader flere steder.

Ved kyster med pålandsvind kommer temperaturen dog ikke meget over 10 grader.

Vender i morgen

Desværre så vender det gode vejr allerede igen i morgen.

Først og fremmest ventes temperaturer mellem 6 og 11 grader. Heldigvis kommer der nogen eller en del sol, men der bliver senere på dagen skyet og mulighed for enkelte byger.

Fredag kommer til at ligne torsdag. Lidt sol, men også skyet vejr og byger, mens temperaturen vil ligge på mellem 6 og 11 grader.

Lørdag bliver der tørt vejr med en del sol, og temperaturen vil ligge mellem 7 og 12 grader. Til gengæld bliver det rigtig koldt om natten, hvor der kan være ned til -3 grader.

Søndag forventes mellem 7 og 12 grader. Derudover bliver det tørt med en del sol. Temperaturen forventes at ligge på mellem 2 og 6 grader.

I den kommende uge lyder meldinge desværre fra DMi, at vejret begynder at blive ustadigt, og temperaturen kommer til at falde igen.