DSB melder ud: Forsinkelse kommer til at ramme tusindvis af danskere

Skrevet af Mathias Nielsen

25/07/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DSB oplyser, at sporarbejdet er forsinket og dermed vil påvirke tusindvis indtil det er færdigt.

Dagens topnyheder

Der er lige nu hårdt pres på togene rundt om i landet. Det skyldes for det første sommerferien, hvor mange danskere rejser på kryds og tværs af landet.

Desuden har den nuværende inflation fået mange til at lade bilen stå og i stedet søge mod toget. Læg dertil at der i øjeblikket er sporarbejde på mange strækninger.

Det gælder blandt andet mellem Vejle og Holstebro. Også mellem Københavns Hovedbanegård og Høje Taastrup er der sporarbejde.

Det skulle rigtigt være stoppet nu, men der er opstået forsinkelser. Lige nu fortsætter sporarbejdet mellem Københavns Hovedbanegård og Høje Taastrup frem til og med 29. juli, og DSB oplyser til TV 2, at forsinkelserne vil ramme omkring 20.000 rejsende dagligt.

Der vil i perioden heller ikke køre regionaltog på strækningen, og DSB henviser i stedet til S-togene, hvis man skal rejse på strejkningen.