Efter 5 graders frost: Nu deler DMI trist nyt

Emil Martesen

38 uger siden

|

01/11/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det noget så kølige vejr lakker mod enden og erstattes af dette.

Dagens topnyheder

Når der tages hul på onsdagen fortsætter efterårsvejret sine kedelige tendenser.

Det kommer i kølvandet på en særdeles kold nat, hvor de fleste danskere har måtte finde både handsker og huer frem, når de skulle ud af døren denne morgen.

Frosten har nemlig for alvor meldt sin ankomst, hvor man især i Jylland og på Fyn finder temperaturer ned til ca. 5 graders frost.

Flere steder er vejene endvidere våde efter gårsdagens regnvejr og tilsammen giver det risiko for rim- og isglatte veje i store dele af landet, så pas på hvis du skal ud i trafikken.

Men de kølige tendenser ser dog ud til at blive en enlig svale.

Det løfter DMI sløret for.

Det kedelige efterårsvejr slipper danskerne dog ikke for.

De kommende dage byder nemlig på ustadigt vejr med regn, byger og blæst, når lavtryk og fronter svinger ind over Danmark fra sydvest eller vest.

Og det starter allerede, når der for alvor tages hul på onsdagen, hvor de mørke skyer og byger for alvor får sit tag over Danmark.

Torsdagen byder derimod på først tørt og lidt sol, men efterhånden skyer og regn fra sydvest og sidst på dagen begynder det at klare op i den sydvestlige del af landet. Temperaturen sniger sig op mellem 10 og 13 grader og jævn til hård sydøstlig vind. Om aftenen og natten får den østlige og nordlige del af landet skyet vejr med regn i perioder, ellers mest tørt og til dels klart vejr. Temperaturen daler her til ned mellem 7 og 10 grader, og let til frisk vind fra sydøst og syd, ved kysterne stedvis hård vind.

Og når ugen lakker mod enden og fredagen står for døren, så fortsætter det skyede vejr med lidt regn over de østlige egne, mens resten af landet får lidt sol og overvejende tørt vejr. Temperaturen bliver omkring 10 grader og vinden bliver let til frisk mellem sydøst og sydvest. Om natten først tørt og til dels klart vejr, men der kommer skyer og regn vestfra. Temperaturerne sniger sig ned mellem 5 og 10 grader og let til frisk sydlig vind, men efterhånden jævn til hård vind fra sydøst og syd, ved kysterne op til kuling.