Elever fra disse fire skoler har større sandsynlighed for at få kræft

Skrevet af Henrik R

14/03/2019
En fabrik har ligget alt for tæt placeret på flere skoler, hvor eleverne har indåndet asbeststøv. Det viser sig nu, at hvis man har været elev på en af de fire skoler, så er der syv gange så stor risiko for at udvikle en sjælden form for kræft.

Mest læste i dag

Et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitetshospital har afsløret, at elever der har gået på en af de fire undersøgte skoler, vil have stører sandsynlighed for at få kræft, end elever der har gået på andre skoler.

Helt præcist viser forskningen, at hvis du har været elev på en skole, der er placeret ved siden af Dansk Eternit Fabrik i Aalborg, så er der syv gange så stor risiko for, at du får lungehundekræft i forhold til resten af befolkningen. Det skyldes, at elever formentlig har indåndet asbeststøv fra fabrikken.

Aalborg Universitetshospital har undersøgt hvor det er gået med mere end 12.000 personer, som er født i periode 1940-1970, og som har gået på en af de fire skoler i nærheden af eternitfabrikken.

Det foreliggende resultat er kommet bag på Øyvind Omland, der er professor på Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling og som samtidig er en af forskerne bag undersøgelsen. Han var i tvivl om hvorvidt, man overhovedet ville kunne se forskel.

”Jeg var i tvivl om, om man ville kunne se en forskel, men at risikoen var så stor, det havde jeg ikke forestillet mig,” fortæller han ifølge DR, inden han fortsætter:

”Det er lidt forfærdeligt, for det er ikke meningen, at man skal have en opvækst og gå på en skole, hvor der er en øget risiko for en så alvorlig sygdom,”

Det er disse skoler der er tale om

De fire skole der ligger i nærheden af der, hvor den gamle eternitfabrik lå, er Alléskolen, Sønderbroskolen, Vejgaard Vestre Skole og Østermarken Skole i Aalborg. De ligger allerede indenfor en radius af 100 til 750 meter fra hvor fabrikken lå.

Det er dog ikke kun elever på skolen, der er i farezonen, det er folk der har boet i området naturligvis også. Til gengæld kan man glæde sig over, at lungehindekræft er en utrolig sjælden form for kræft, hvor der kun registreres 140 nye tilfælde i Danmark om året.

Desværre er det også en sygdom, der ikke kan kureres, og derfor tages forskningen fra Aalborg Universitetshospital meget seriøst.

Guide over grøntsager og frugt

Vil du gerne leve et sundere liv og lære mere om årstidernes grøntsager, frugt, svampe, fisk og krydderurter? Så finder du en guide over råvarer og deres indhold her.