Det blev en dag, Jørgen Adelgren Larsen fra Ubberup ved Kalundborg sent vil glemme, da Danske Spil ringede og fortalte, at han havde vundet 200.000 kroner i Klub Lotto.
Jørgen Adelgren Larsen havde kun været medlem af Klub Lotto i fire-fem uger, da telefonen ringede med en gevinst på 200.000 kroner.
Nu glæder han sig over, at der er lidt ekstra at smile af frem mod sin 70-års fødselsdag.
Det blev en dag, Jørgen Adelgren Larsen fra Ubberup ved Kalundborg sent vil glemme, da Danske Spil ringede og fortalte, at han havde vundet 200.000 kroner i Klub Lotto.
Og reaktionen kom helt fra hjertet.
“Hold da op, nu får jeg lige kuldegysninger,” sagde Jørgen som det første, da han fik beskeden i telefonen.
Er helt ny i klubben
Han havde kun været medlem af Klub Lotto i kort tid, så det var svært for alvor at forstå, at det lige præcis var ham, der var løbet med gevinsten.
“Jeg har kun været med i Klub Lotto i 4-5 uger, så det er jo helt vildt, at det er mig, der vinder,” siger han.
For Jørgen var det ikke bare overraskende. Det var også en af de oplevelser, der kan mærkes i hele kroppen.
“Det er godt nok dejligt. Hjertet var ved at flyve ud af kroppen, føltes det som om,” fortæller han.
Har prøvet lidt af hvert
Jørgen er pensionist, men holder sig stadig i gang og arbejder et par dage om ugen som buschauffør. Gennem livet har han prøvet lidt af hvert.
Han er uddannet maler, har arbejdet 27 år hos Den Kongelige Porcelænsfabrik, der senere blev til Royal Copenhagen, og har også kørt med varer og jord, før han i 2013 satte sig bag rattet i bussen.
Nu er der især én ting, der gør gevinsten ekstra hyggelig at tænke på.
Jørgen fylder nemlig 70 år om ikke så længe, og med familie og venner omkring sig kan det hurtigt blive til en rigtig stor fejring.
“Nu kan der måske blive råd til en ordentlig fest. Hvis alle skal med, bliver det jo hurtigt 40-50 mennesker,” siger han med et smil.
Og måske er der også en lille læring i Jørgens historie. Han sad faktisk og håbede på gevinsten, lige inden heldet ramte.
“Jeg sad og ønskede, at jeg vandt, og så vandt jeg. Det fortalte jeg også min ven, at han bare skulle gøre,” gnækker Jørgen.