Endelig! - Nu kommer Kinder-is til Danmark

Skrevet af Henrik R

06/02/2019
Hvis du er stor fan af Kinder-chokolade, så kan du glæde dig over, at du nu kan få Kinder-is. De lækre is som danskerne har været snydt for i løbet af det seneste år, er nu endelig klar til at indtage de danske butikker.

Dagens topnyheder

Sidste år begyndte folk på internettet at gå amok, da der pludselig blev lanceret en Kinder-is. Desværre for danskerne, var det ikke en is, som man kunne få fingrene i, i de danske butikker, og man måtte i stedet rejse syd for grænsen, hvis man ville smage den dejlige is.

Der er dog nye tider på vej, og nu bliver det muligt for danskerne at sætte tænderne i den lækre is. Det fortæller Unilever i en pressemeddelelse.

Helt præcis er der tale om fem forskellige Kinder-is, som man kan købe i kiosker, mindre købmænd, forlystelsesparker, tankstationer og supermarkeder.

Foto: Unilever

Kinder Ice Cream Stick

Alle der elsker Kinder-produkter kan nu nyde den unikke Kinder-oplevelse. Kinder Ice Cream Stick kombinerer flødeis lavet på sødmælk med en skal af mælkechokolade. Kinder Ice Cream Stick fås enkeltvis og som multipak med 10 styk.

Foto: Unilever

Kinder Ice Cream Sandwich

Ligesom alle andre Kinder-produkter er Kinder Ice Cream Sandwich lavet på lækre ingredienser: Cremet mælkeis produceret på 40 pct. sødmælk, der er lagt mellem to kiks lavet på fem forskellige kornsorter. Kinder Ice Cream Sandwich er den nye snack til eftermiddagspausen og fås i multipak med seks styk til hele familien

Foto: Unilever

Kinder Bueno Ice Cream Cone

Den berømte Kinder Bueno hasselnøddebar kan nu også fås som isvaffel. Unik hasselnøddeis møder en kerne af mælkechokoladesauce, der er omgivet af en sprød vaffel med et tyndt lag af hasselnøddetopping lavet på Ferrero hasselnødder, og på toppen drysset med chokoladestykker. Kinder Bueno Ice Cream Cone fås enkeltvis og i en praktisk multipak á fire styk.

Foto: Unilever

Kinder Bueno Ice Cream Bar

Kinder Bueno fans bliver begejstrede her: Den unikke Bueno bar er nu også tilgængelig som is. Et mix af hasselnøddeis med en kerne af hasselnøddefyld, dækket med mælkechokolade og pyntet med hasselnøddestriber.Kinder Bueno Ice Cream Bar fås enkeltvis.

Foto: Unilever

Kinder Joy Ice Cream

Det ikoniske Kinderæg findes nu også som is! Det indeholder lækker mælke- og chokoladeis i et bæger med en spændende overraskelse til sommeren. Kinder Joy Ice Cream fås enkeltvis. 

De nye Kinder-is, vil i første omgang kunne købes enkeltvis hos små købmænd, tankstationer, forlystelsesparker, mens supermarkeder typisk vil sælge dem i multipakker.