Første gang i dansk retshistorie: Kvinde sagsøgt for at referere til transkvinde som en mand

Hvor går grænsen mellem ytringsfrihed og kønsidentitet? Det skal nu afgøres i retten.

For første gang står en dansk domstol over for spørgsmålet, om det at bruge forkerte stedord om en transperson – også kaldet fejlkønning – kan anses som chikane efter straffeloven.

Sagen, der behandles i dag, har psykoterapeut Lotte Ingerslev på anklagebænken. Hun er tiltalt for blandt andet æreskrænkelse og krænkelse af privatlivets fred i forbindelse med et blogindlæg, hun udgav i marts 2024.

Det omstridte indlæg handlede om Dansk Boldspil-Unions daværende anbefalinger om større inklusion af transkønnede og non-binære i dansk fodbold. Anbefalingerne var blandt andet udarbejdet med hjælp fra Nadia Jakobsen, som selv er transkønnet og juridisk kvinde.

I blogindlægget refererede Ingerslev konsekvent til Jakobsen med mandlige stedord og brugte samtidig pornografisk billedmateriale og andet indhold, som Jakobsen mener krænker hendes privatliv og ære.

På den baggrund er der rejst tiltale efter straffelovens § 264 d, som omhandler uberettiget deling af materiale med krænkende karakter. Derudover kræver Jakobsen 100.000 kroner i erstatning for krænkelse.

Ingerslev selv fastholder, at sagen har principiel betydning – og handler om retten til at ytre sig frit om køn og biologi.

“Jeg håber, at jeg bliver frikendt. Den her retssag er principiel. Den handler om kvinders og pigers rettigheder og grænser og om vores alle sammens ytringsfrihed,” siger hun til B.T.

Ifølge Ingerslev risikerer afgørelsen at få vidtrækkende konsekvenser. Hun mener, at en domfældelse vil betyde, at danskerne ikke længere kan vide sig sikre på, hvad de må sige i offentlige debatter om køn.

“Så vil danskere holde op med at bruge biologisk korrekte stedord om mænd, der siger, at de er kvinder, fordi de ikke vil ane, om de har overskredet den grænse, der gør ‘fejlkønningen’ af dem til strafbar chikane. Det er en alvorlig knægtelse af ytringsfriheden,” udtaler hun.

Det er endnu uvist, hvordan retten vurderer grænsen mellem personlig overbevisning og krænkende ytringer, men sagen følges tæt – ikke mindst fordi afgørelsen kan danne præcedens for, hvordan sager om kønsidentitet og offentlig debat skal håndteres fremover. Dommen ventes senere i dag.