Første gang siden 15. marts: Godt nyt i danske coronatal

Skrevet af Henrik R

12/08/2020
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Trods stigende tal i Danmark, så er der rigtig positivt nyt i dagens coronatal.

Mest læste i dag

Selvom vi desværre ser en stigning i antallet af smittede i både Europa og Danmark, så er der heldigvis noget positivt at læne sig op af, når man kigger på dagens coronatal fra Statens Serum Institut.

Inden vi kommer til de positive nyheder, tager vi et hurtigt kig på, hvor mange der er blevet bekræftet smittede med coronavirus siden i går.

Antallet af smittede siden i går lyder på 111. Det tal er naturligvis ikke godt, da antallet af smittede igen er steget til mere end 100 nye på et døgn.

Tager vi et kig på de andre tal, ser vi heldigvis godt nyt.

Ingen indlagte i respirator

Der er sket et fald på fire personer i antallet af indlæggelser. Dermed er blot 16 personer indlagt med coronavirus i øjeblikket. Derudover er der blot en enkelt person indlagt på intensiv.

De ‘historisk’ positive nyheder er dog, at der for første gang siden begyndelsen af coronaepedimien i Danmark, ikke er nogle personer indlagt i en respirator.

Det er første gang det er sket siden den 15. marts, og det er bestemt positivt.

Smitten har særligt spredt sig i Aarhus på det seneste. Den samlede stigning i antallet af smittede, har dog fået den norske regering til at fraråde rejser til flere steder i Danmark.