Par ignorerede vigtig sms: Heldigvis endte det lykkeligt

Skrevet af Julie Møller

12/08/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Trods brummen fra telefonen valgte et par at ignorere sms.

Mest læste i dag

En hyggelig og stille filmaften var ved at være slut, da et par i tresserne gjorde sig til klar til at gå i seng.

Parret fra Greve Kommune skulle tidligt op næste dag, og derfor gad de ikke tjekke telefonen, da den brummede og en sms tikkede ind.

Det skriver Danske Spil.

“Min kone sagde med et grin: ”Det er nok bare den sædvanlige notifikation fra Danske Spil om de 50 kroner, vi har vundet på vores Plus-abonnement”. Vi tænkte ikke, det var vigtigt nok at stå op for og blev enige om at tjekke telefonen næste morgen, fortæller manden, der ønsker at være anonym.

Det var en sms fra Danske Spil

Da manden skulle møde tidligt næste dag, var han den første ude af sengen. Klokken var ikke mere end fem om morgenen, og der var stadig søvn i øjnene, da han læste beskeden, som ganske rigtigt var fra Danske Spil. 

Men så vågnede han også op! Denne gang handlede det nemlig ikke om en gevinst på 50 kroner – men derimod på 2.085.130 kroner. 

“Jeg kunne næsten ikke trække vejret. På skærmen stod dette vanvittige beløb, og jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Så skyndte jeg mig ind til min kone, som umiddelbart blev sur over, at jeg vækkede hende. Jeg plejer normalt plejer at lade hende sove videre, selvom jeg skal afsted. Lige indtil jeg fik forklaret, at vi altså havde vundet over to millioner kroner. Så kan jeg love for, at hun vågnede i godt humør” fortæller han med et grin.

Svært at fatte 

I 30 år har parret trofast spillet, og det var svært at forstå.

“Jeg for forvirret rundt i huset - fra badeværelse til køkken og så ind i stuen igen. Jeg var helt rundt på gulvet, men tænkte dog, at vi straks måtte dele nyheden med nogen. Så vi ringede til vores to børn.”

Børnene var glade på forældrenes vegne, og de seneste år har ikke været helt nemme for familien. 

Manden fik konstateret kræft for et par år siden og blev senere indlagt med en blodprop, der skulle hasteopereres. Selvom manden er blevet rask efter både kræft og blodprop, er der stadig mén, som kan mærkes hver dag.

“Efter blodproppen blev jeg lam i højre side. Det har jeg fået genoptrænet langsomt, men jeg går stadig dårligt. Det har været en barsk tid for hele vores lille familie. Men endelig smiler solen til os nu, og der sker noget godt. Det er fantastisk, at vi nu kan se fremad,” lyder det.