Årsagerne til udvikling af diagnoser som ADHD og autisme er komplekse, men en ny undersøgelse bringer ny viden til spørgsmålet.
Lige nu læser andre
Forskere fra Københavns Universitet har via en større undersøgelse måske fundet et gennembrud med hensyn til at opdage psykisk sygdom tidligere end hidtil muligt.
Genet, som kaldes KLF13, ser ud til at være medvirkende til, at nerveceller i hjernen udvikler sig, som de skal, foreslår forskerne bag et studie, der netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Biological Psychiatry.
“Genet er højst sandsynligt en af de helt store drivers, som sikrer en normal udvikling”, siger Konstantin Khodosevich, der er forskningsleder på molekylærbiologiske laboratorium BRIC ved Københavns Universitet til Videnskab.dk.
Mangler man derfor genet, vil der være en forøget risiko for at udvikle diagnoser som ADHD, bipolar lidelse, autisme og skizofreni.
Ud af de gener, der mangler hos folk med microdeletion syndromet, er KLF13-genet det eneste, der bliver udtrykt i starten af livet, hvor hjernens neurale netværk bliver dannet, og kimen til psykiatriske lidelser bliver lagt, fastslår forskerne.
Det manglende KLF13-gen er altså sandsynligvis en af årsagerne til, at hjernen ikke udvikler sig optimalt hos folk med syndromet, som har brugt algoritmer til at analysere store mængder data om menneskets genetik og hjernens udvikling.
Efter opdagelsen, prøvede man at teste det på genmodificerede mus. Man har blandt andet testet, hvordan musene opfører sig ved fjernelse af KLF13-genet og ud fra det forsøg, så passede hypotesen omkring KLF13’s effekt på udvikling af psykiske sygdomme.
Konstantin Khodosevich fastlår dog, at man ikke er garanteret en diagnose, såfremt man ikke har genet KLF13. Der er mange andre faktorer, som spiller ind, men det giver en foreløbig formodning.