Frygter for lokal bandekrig: Indfører 3 visitationszoner

Foto: Birgitte Carol Heiberg/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Østjyllands Politi øger indsatsen.

Det er tit periodisk, når konflikterne ulmer i den danske underverden. I de seneste år har de fleste bandekonflikter centreret sig omkring Københavnsområdet, hvor grupper som NNV og LTF er blevet nævnt mange gange af det danske politi.

Sidstnævnte blev i september måned 2021 erklæret for at være “en forening med et ulovligt øjemed” af Højesteret. Dermed blev foreningen ved lov opløst. Det er aldrig sket før med en kriminel bande i Danmark. Selvom de nu er forbudte, så findes gruppen angiveligt stadig.

Læs også

Sænker afgiften: Fra næste fredag får du billigere strøm

Lige nu er det dog ikke i København, at spændingen i bandemiljøet er højest. Det er derimod i Danmarks næststørste by, Aarhus, hvor en gammel konflikt ifølge Østjyllands Politi er ved at blusse op igen.

Konflikten involverer grupperinger fra henholdsvis Rosenhøj, Trillegården og Brabrand. Der har inden for de seneste uger været flere voldelige hændelser relateret til grupperingerne, og i ét tilfælde har der været anvendt skydevåben, hvor der blev skudt mod et køretøj og en beboelsesejendom i Trillegården.

”Der er vores vurdering, at det ulmer i det aarhusianske bandemiljø, og at der generelt er en meget anspændt stemning. Vi har på det seneste set eksempler på, at store grupper forsamler sig i nogle bestemte områder, hvor politiet også har fundet skydevåben samt flere stik- og slagvåben,” siger chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Vi frygter, at den ulmende konflikt kan udvikle sig yderligere henover sommeren, hvor vejret er godt, og der er mange mennesker på gaden. Derfor opretter vi nu visitationszoner i de tre områder, som grupperingerne har tilknytning til, så vi kan få våbnene væk fra gaden og sikre trygheden for alle de øvrige beboere,” siger han.

Visitationszonerne træder i kraft fra torsdag den 23. juni kl. 18.00 og varer foreløbigt til og med onsdag den 20. juli, men perioden kan forlænges, hvis der er behov og grundlag for det til den tid.

I en visitationszone kan politiet stikprøvevis foretage kropsvisitationer samt undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, med henblik på at kontrollere om nogen besidder eller bærer våben.

Læs også

Læk afslører: Så rig er Vladimir Putin

 

Dagens Gossip