Frygtet virus nærmer sig

Skrevet af Henrik R

15/11/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Som europæer har man ikke skulle forholde sig til Zikavirus, medmindre man var ude at rejse. Det skal man til gengæld nu, hvor flere personer er blevet smittet i Europa.

Dagens topnyheder

Vi skal ikke mange år tilbage, før vi finder et stort globalt udbrud af zikavirussen, som dukkede op i Syd- og Mellemamerika, Caribien, Sydøstasien og i Stillehavsregionen.

Zikavirus der bliver overført via et myggestik, har dog ikke været i nærheden af Europa, hvert fald ikke indtil nu. Statens Serum Institut har nemlig fortalt, at den frygtede virus nu er blevet spottet i Europa, da personer er blevet smittet i Frankrig.

De skriver, at virussen man særligt bør frygte som gravid, er blevet fundet i Sydfrankrig, da tre personer er blevet smittet ved deres hjem i byen Hyeres. Det menes, at de er blevet stukket af myggene i perioden mellem juli og starten af august her i 2019.

Det kommer ikke som den helt store overraskelse, at virussen nu også er at finde i Europa, da det er Tigermyggen som kan overføre sygdommen, og den lever også i det sydlige Europa.

“Derfor er det ikke helt uventet at se myggeoverført smitte med zikavirus i Europa,” fortæller Peter Henrik Andersen, der er afdelingslæge fra Statens Serum Institut.

Rejs trygt af sted

Selvom den frygtede Zikavirus nu er blevet spottet i Europa, bør man ikke frygte for at rejse af sted. Afdelingslægen fortæller, at smitterisikoen er meget lille, og derfor skal man ikke holde sig tilbage.

“Dog kommer han fortsat med en opfordring, hvis gravide tager af sted.SSI deler denne risikovurdering. Der er ikke nogen grund til, at gravide bør undgå at rejse til det sydlige Frankrig. Det tilrådes dog, at man beskytter sig mod myggestik,” fortæller han.

Bliver man smittet med Zikavirus, vil man opleve en febersygdom i mellem 4 til 7 dages varighed. Der findes ingen kur eller vaccine mod sygdommen ,og derfor er man blot nødt til at tage den med ro, hvis man bliver smittet.

Det er dog særligt gravide, der skal passe på. Det har nemlig vist sig, at der siden 2015 er blevet konstateret en stigning af børn født med microcephali, hvilket er en for lille hovedudvikling samt andre skader, hvilket menes at stamme fra gravide mødre, der er blevet smittet med zikavirus.